Sjæklen

Frants Landt − lods og marinemaler

Af Benny Boysen

Historien om dansk marinemaleri er først og fremmest til-

gængelig gennem monografier om fagets udøvere, idet et

større samlet dansk værk savnes. En væsentlig udøver i første

halvdel af 1900-tallet var den som maler til dels autodidakte

lods Frants Landt, der ikke tidligere er biograferet. Måske

skyldes det, at han selv livet igennem stædigt fastholdt en

identitet som lods og sømand. Denne artikel er første biografi

om mennesket, lodsen og marinemaleren Frants Landt.

Lods og marinemaler Frants Landt blev født 17. januar 1885 i

Danmarks mindste købstad Nysted på Lolland. Frants Georg

Carl Landt blev han døbt i Nysted kirke, men livet igennem

brugte han kun de første to bogstaver i sit første fornavn, når

han skriftligt skulle give sig til kende – Fr. Landt – hvilket

ofte har givet anledning til tvivl om den rigtige bogstavering

af navnet – man har endda set ham omtalt som Frederik.

Frants var det først fødte af seks søskende i ægteskabet

mellem fisker Claus Christian Landt (1855-1921) og Ma-

ren Kirstine Jakobsen. De opkaldte deres ældste søn efter

mandens farbror Frants Christian. Blandt de mindre brødre,

som siden kom til i hjemmet i Fiskergade, var Alfred Mag-

nus (1891-1981) og Niels Peter (1894-1984). De tre øvrige

søskende var Henrik, Rasmine og Marie. Faderen var også

formand for det bjærgelav, som assisterede nødstedte skibe

på Rødsand.

Selv om faderen havde titel af fisker og forbjærger, var

det mere som sælhundejæger, han var kendt. På Rødsand-

området i farvandet ud for Nysted var der fra gammel tid

blevet drevet jagt på de mange sælhunde, som blev anset for

at være en stor plage for fiskeriet. Fra 1848 havde Fr. Landts

farfar været sælhundejæger, og erhvervet praktiseredes gen-

nem mere end hundrede år af tre generationer Landt, idet

Alfred og Niels førte traditionen videre efter deres bedstefar

og far. Skønt Frants Landt fik et helt andet geografisk vir-

kefelt, så bevarede han livet igennem en nær tilknytning til

fødebyen, hvilket også kom til at afspejle sig i hans senere

maleriske produktion, hvor flere motiver fra barndommens

Nysted blev taget op.

Den unge Frants blev fra barnsben fortrolig med van-

det, havnen og dets mennesker. Den senere havnefoged i

Nysted, Frederik Larsen (1851-1923), der som lods førte

skibene gennem sejlrenden over Rødsand ind til havnene i

Nysted og Nykøbing, blev en af drengens gode venner og

støtter, og måske var det også påvirkning og hjælp fra ham,

der senere fik Fr. Landt til at gennemføre den uddannelse til

lods, der i forening med et ubestrideligt tegnetalent blev Fr.

Landts levevej.

I et interview mange år senere fik Fr. Landt stillet spørgs-

målet om, hvordan han kom ind på det at male:

”Det var

egentlig det, jeg startede med, for allerede da jeg var 5-6 år

gammel lavede jeg tegninger, der fik de gode folk i Nysted,

hvor far var fisker, til at føle sig overbeviste om, at det var

den vej, jeg skulle. Men selv ville jeg til søen ligesom far, og

så kom jeg da også på langfart og lagde alle malernykker

på hylden”

Det gik let med at få den første hyre, for de skippere, som

anløb havnen i Nysted, kendte udmærket fisker Landts søn,

der ikke bare tegnede skibe efter billeder i bøger og blade,

men også efter studier på havnen. Fra skipper Hansen i Lo-

hals, som havde skonnerten ELLIDA, kom første tilbud om