Sejlskibene
I 1920’erne var skibsinspektør i Grønlands Styrelse fhv.
kaptajn V. Thorsen i færd med at samle materiale til en bog,
som kunne belyse besejlingen af Grønland gennem tider-
ne, og i den anledning tog han kontakt til Fr. Landt og bad
ham udføre tegninger af nogle af grønlandsfartens tidligste
fartøjer. På Landts repertoire var jo allerede de sidste rene
sejlskibe, som betjente Grønland, og som nu stod umiddel-
bart overfor at skulle sælges ud af flåden efter mange års
tro tjeneste. For Thorsen udførte Landt billeder af hukkerten
HVIDFISKEN, jagten DEN NYE PRØVE og fregatten DI-
SKO. Det var alle skibe, som havde besejlet Grønland i slut-
ningen af 1700-årene, så Landt havde intet forlæg at arbejde
efter. V. Thorsen blev ikke færdig, inden han døde i 1934,
men arbejdet blev genoptaget af den tidligere grønlands-
kaptajn Rasmus Tving, som fuldførte Thorsens arbejde og i
1944 udgav bogen ”Træk af Grønlandsfartens Historie”, og
heri benyttede han Landts tegninger.
Et andet maritimt emne, som i 1920’erne optog Landt,
var fregatten JYLLAND, hvis bevaring gennem mere end
hundrede år kom til at optage store dele af den danske be-
folkning og næsten blev nationens kronisk dårlige sam-
vittighed. Fr. Landt kendte udmærket skibet, ja han så det
næsten hver eneste dag, da det lå nedtaklet og oplagt ved
flådens leje på Holmen. Han havde aldrig kendt JYLLAND
som aktivt krigsskib, eftersom det var blevet udrangeret af
flåden, allerede da han var tre år gammel. Der var gjort flere
forsøg på at redde fregatten for eftertiden inden 1926, hvor
”Komiteen til Fregatten JYLLANDs Bevarelse” dannedes.
Samme år udførte Landt et stort maleri af den gamle fregat,
hvor skibet ses sejlende for styrbords halse og fulde sejl.
Næsten alle store danske marinemalere udførte på et tids-
punkt i deres karriere et maleri af fregatten JYLLAND, så
hvad Landt måtte være i tvivl om vedrørende rigningsde-
taljer, havde han let adgang til at studere hos andre, eller
han kunne bruge sine skitser fra besøgene i modelsamlingen
på Orlogsværftet. Dette maleri blev i 1993 – næsten 70 år
senere, da JYLLAND endelig var blevet reddet og havde
fundet sin permanente plads i tørdok i Ebeltoft – skænket
til fregatten. Billedet blev i samarbejde med fregattens egne
folk købt for kr. 15.000 og foræret af ”Det fynske Salut Bat-
teri”. Et par år forinden havde Den selvejende institution
Fregatten JYLLAND med Prins Henrik som protektor i øv-
rigt udgivet et kunsttryk af et andet Landt-maleri af fregat-
ten i et forsøg på at skaffe midler til fregattens restaurering.
Frants Landt var her omkring 1930 ved at få et solidt
fodfæste som marinemaler. Kunsthandlerne havde fået øje
på ham, og i 1932 holdtes i Emil Vangs Kunsthandel i Bred-
gade 4 i København en samlet udstilling med 47 af hans
arbejder. Af billedernes titler i kataloget ses tydeligt, at det
er sejlskibene, der er de foretrukne emner. Damp- og motor-
skibe var gennem mange år blot lidt staffage i baggrunden.
Et af de emner, som på dette tidspunkt optog store dele
af den danske befolkning var, hvilken skæbne, der var over-
gået det forsvundne skoleskib KØBENHAVN, og der op-
stod en sand industri med at fremstille malerier af skibet
til et næsten umætteligt marked. Maleren Peder Christian
Pedersen (1870-1950) i Aalborg kom således til at signere
adskillige tusinde portrætter af KØBENHAVN.
9
Landt kom
ikke til at ride med på den bølge, men havde dog et enkelt
billede af skoleskibet med på udstillingen i Vangs kunsthan-
del. Landt havde allerede i 1924 malt et par billeder af KØ-
Danmarks sidste brig TJALFE lænsende op gennem Øresund. Bil-
ledet, der er dateret 1938, er udført efter en tidligere skitse, idet
skibet på dette tidspunkt var taget ud af grønlandssejladsen. Det
skulle i mange år komme til at overleve som klubskib i Københavns
havn. Privateje.
31