BENHAVN i den gamle tradition med at male skibet i godt
vejr med fuld sejlføring og på et andet lærred med reduceret
sejlføring i dårligt vejr. Samtidig kunne maleren glæde sig
over, at datteren Gjertrud var blevet optaget på Kunstakade-
miet og i 1933 og 1935 kunne udstille arbejder på Kunst-
nernes Efterårsudstilling. Hun har bl.a. udført en keramisk
udsmykning af Gladsaxe svømmehal. Landts datter Kirsten,
der også havde kunstneriske anlæg, udstillede først på KE i
1946. 1930’erne skulle blive årtiet, hvor lodsen for alvor fik
sit endelige gennembrud som marinemaler.
”Vikingen”
I 1924 var marinemaleren Christian Bogø (1882-1945), der
også var forfatter, begyndt at udgive et tidsskrift, som han
kaldte ”Vikingen”. Bladet fik den præciserende undertitel
”Sønovellemagasin”.
Bogøs tanke var at præsentere populær og letlæst sø-
mandsromantik fra sejlskibstiden og at have et sted, hvor
han kunne publicere sine egne produktioner. Selv om det
ikke lige var sådan, det blev formuleret, så blev det et stof-
område, som bladet lidt krampagtigt holdt fast i, længe efter
at stoffets popularitet var dalet. Chr. Bogøs eget store gen-
nembrud i genren kom med bogen ”Barken Margrethe af
Danmark”, som han skrev sammen med Johs. Ravn-Jonsen.
Bogen var først udkommet i hæfter udgivet af ”Vikingen”
og blev i 1934 filmatiseret til stor succes.
Til sit nye tidsskrift havde Bogø brug for illustratorer,
der kunne give teksterne en yderligere dimension, og her-
ved knyttede han kontakter til forskellige kolleger inden for
marinemaleriet. Dermed kom også en kontakt til Landt, som
kom til at levere enkelte illustrationer til Bogøs blad. Efter
godt fire år som redaktør og udgiver måtte Bogø økono-
misk give op, men han opgav ikke sin ide. Han henvendte til
Brødrene Bærentzens Clicheanstalt, hvor Axel Bærentzen
så nogle gode muligheder for at udvikle bladet og samtidig
promovere firmaets evne til at reproducere kunst i firefar-
vetryk. Forlaget ”Vikingen” fik nu Axel Bærentzen som en
entusiastisk redaktør, og under ham udvikledes bladet gen-
nem årene til at blive landets førende tidsskrift inden for
kommerciel skibsfart. Til bladet knyttedes nogle af landets
bedste marinemalere som Vilhelm Arnesen, Chr. Benjamin
Olsen og H. Schøsler-Pedersen (1898-1980) fra Sakskø-
bing, som alle vederlagsfrit stillede arbejder til rådighed for
bladet, hvor de fremover kunne opleve at se deres arbejder
trykt som forsider på ”Vikingen” i en fin kvalitet på glit-
”Vikingens” forsider var altid i farver, men eftersom langt de fleste
af Landts billeder var udført på lærreder i bredformat, blev hans
billeder oftest gengivet i en beskåret udgave for at passe ind i forsi-
dens højformat. Kun sjældent var illustrationen ledsaget af en tekst,
som definerede skibet, men nok situationen, det befandt sig i. Illu-
strationerne i ”Jul paa Havet” kunne være mere ærlige gengivelser,
eftersom billederne tryktes på højkant og bedre papirkvaliteter.
32