Sjæklen

Endelig Charlottenborg

Ligesom Bærentzen ikke havde været sen til at kaste lidt

kongelig glans over sin virksomhed, så lod Poul Buus, Aug.

Withs efterfølger i kunsthandelen Bredgade 6, heller ikke

chancen gå fra sig for at få del i den opmærksomhed, der

var omkring det kongelige togt til Island. Frem for at ar-

rangere en udstilling i kunsthandelens egne lokaler foreslog

han Landt at leje sig ind i udstillingssalen på Charlotten-

borg. Det kunne ske ved at kunsthandelen stod som lejer,

mens Landt skulle selv betale alle udgifter i forbindelse med

arrangementet.

Det var om at smede, mens jernet var varmt. Salen blev

lejet, og i dagene fra 22. oktober til 1. november 1936 vi-

ste Charlottenborg ”

Marinemaleren Fr. Landts malerier og

studier bl.a. fra kongerejsen til Færøerne og Island i 1936”.

Langt den overvejende del af malerierne var fra rejsen, og

kongehuset havde beredvilligt stillet sine fire billeder fra

rejsen til rådighed. De øvrige udstilledes med tilhørende ka-

talog, hvori der var angivet billedernes mål og priser. Også

her var der et par ”historiske” billeder, bl.a. et stort maleri,

som Landt kaldte ”Da Hans Majestæt Kong Christian d.

IX sejlede til Island” samt det lidt mindre billede ”Deres

kgl. Højheder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrids

Ankomst på Københavns Red den 26. maj 1935.” I øvrigt

var billederne ophængt således, at gæsterne kunne følge

rejsens rute og begivenheder kronologisk. Første maleri var

fra kronprinsens landgang ved Helsingør 10. juni. Derefter

skildres tågevejr, anduvninger og ankomster frem til, at Ska-

gens fyrskib hilser DANNEBROG ved hjemkomsten.

Straks efter udstillingen blev der udfærdiget en regning

til Landt fra Aug. Withs efterfølger i kunsthandelen. Regnin-

gen var meget detaljeret – lige fra leje af lokale på Charlot-

tenborg for 700 kr. ned til den mindste sporvognsbillet ved

transport af malerierne fra Charlottenborg tilbage til lokaler-

ne i Bredgade. Det hele summede sig op til kr.1.584,53, men

det har næppe fået lodsen til at ryste på hånden. En samtidig

opgørelse over salget viser, at der blev solgt billeder for i alt

3.675 kr. hvoraf kunsthandelen beregnede sig 10 %.

Et sådant lejemål på Charlottenborg gjorde naturlig-

vis ikke maleren til det, man almindeligvis forstår ved en

Charlottenborgmaler, men for Landt har det også efterhån-

den været ganske ligegyldigt. Hans arbejder havde fået den

anerkendelse og det blå stempel, som han tidligere havde

stræbt efter. Blandt de Landt-billeder, som i de senere år

er blevet solgt på auktioner, bærer flere arbejder mærkater,

som viser, at de har været indsendt til bedømmelse til cen-

surerede udstillinger på Charlottenborg uden at blive anta-

get. Tidligst kendte arbejde med en sådan mærkat er dateret

1929, men et indsendt og vraget billede bærer mærkat med

årstallet 1939, altså flere år efter succesudstillingen. Ifølge

broderen Niels fik Landt siden en invitation fra Charlotten-

borgs censurkomite til at udstille, men dette tilbud blev af-

vist. Kunsthandelen kunne overkomme salget, indtil Landt

nogle år senere selv overtog det.

Her i slutningen af 1930’erne var Frants Landts position

som en af landets førende marinemalere slået fast. Succesen

fra Charlottenborgudstillingen blev forsøgt gentaget året

efter. I dagene 16.-25. april vistes 81 af Landts arbejder i

Rådhussalen i Aarhus. Derefter vistes malerierne på Fyn,

hvor udstillingen i dagene 6.-12. maj var overført til Fyens

Kunstbygning i Odense, som var blevet lejet til formålet.

Også her var ikke færre end 81 arbejder med, men konge-

husets var dog blevet hjemme på Amalienborg. Til gengæld

vistes en række tidligere arbejder. Broderen Niels oplyser

mange år senere, at det samlede salg fra udstillingerne

udgjorde mere end 7.000 kr., hvilket var betragteligt over

lodsens årsløn. For Landt havde interessen for maleriet for

længst distanceret interessen for det borgerlige erhverv som

lods ved Københavns Lodseri, selv om han livet igennem

stædigt holdt fast i sin titel som lods.

Marinemaleren Vilhelm Arnesen

I ”Arnebo” i Snekkersten begyndte den tidligere så ombej-

lede marinemaler Vilhelm Arnesen også at føle sig distan-

ceret af lodsen, hvis billeder i disse år i emne, stil og farver

lå meget tæt op ad Arnesens, men i pris betragteligt under.

Da Axel Bærentzen i januarnummeret 1938 af ”Vikin-

gen” ikke uden en vis stolthed præsenterede en ny medar-

bejder til bladet

”nemlig selve Fyr- og Vagervæsenets direk-

tør, kommandørkaptajn Paul E. B. Sinding”

(1882-1964),