Sjæklen

penge til, var produktionen med udgangspunkt i skitsebø-

gerne fortsat, og der blev tjent gode penge, så der også var

råd til tjenestepige og ekstrahjælp og selskabelighed med

Prins Knud som en hyppig gæst. Prinsen var på dette tids-

punkt endnu Danmarks tronfølger og kendte bl.a. lodsen fra

sammenkomster i Marineforeningens afdeling 12, hvor de

begge var medlemmer sammen med Kong Frederik. Den

kvæstede hånd var helet til anvendelighed, men et par fingre

sad helt forkert. Alle, som trykkede Landt i hånden, blev

derved mindet om det fatale uheld. Det var slut med de helt

fine detaljer i penselstrøgene. Problemer med synet var også

begyndt at melde sig, men det brød Landt sig ikke om hver-

ken at tænke på eller tale om. Efter en række biluheld, hvor-

af flere var alvorlige, måtte han dog opgive at køre bil, ef-

tersom intet forsikringsselskab længere ønskede at forsikre

ham. Frants Landt havde simpelt hen svært ved at anerkende

sine tab. Handelen med malerier var også flyttet fra kunst-

handlerne hjem til privaten. Både produktion og handel var

nu præget af rutine og renommé.

Et højdepunkt i sin karrieres efterår søgte Landt at opnå

i sommeren 1952, hvor Kong Frederik IX skulle gøre en

rejse til Grønland med kongeskibet DANNEBROG og med

fregatten HOLGER DANSKE som ledsagefartøj. Her havde

Fr. Landt efter henvendelse til kongen fået hans tilladelse til

at deltage med fast station om bord på ledsagefartøjet. Der

er næppe tvivl om, at maleren havde et ønske om at gentage

sin store succes fra sidste kongerejse. 1. juli var der afgang

til Grønland, hvor lodsen og kongen sammen fik en del op-

Der blev ikke sparet på sejlskibene på billedet fra 1942, som angives at vise Øresund omkring 1880. Billedet malte og forærede Landt ved

sin afsked til lodsforeningen, som arrangerede et lotteri blandt medlemmerne med lodsedler á en krone, hvor maleriet var gevinst. Den

heldige vinder var lods Gerhard Fauerskov i Esbjerg. Privateje.