

penge til, var produktionen med udgangspunkt i skitsebø-
gerne fortsat, og der blev tjent gode penge, så der også var
råd til tjenestepige og ekstrahjælp og selskabelighed med
Prins Knud som en hyppig gæst. Prinsen var på dette tids-
punkt endnu Danmarks tronfølger og kendte bl.a. lodsen fra
sammenkomster i Marineforeningens afdeling 12, hvor de
begge var medlemmer sammen med Kong Frederik. Den
kvæstede hånd var helet til anvendelighed, men et par fingre
sad helt forkert. Alle, som trykkede Landt i hånden, blev
derved mindet om det fatale uheld. Det var slut med de helt
fine detaljer i penselstrøgene. Problemer med synet var også
begyndt at melde sig, men det brød Landt sig ikke om hver-
ken at tænke på eller tale om. Efter en række biluheld, hvor-
af flere var alvorlige, måtte han dog opgive at køre bil, ef-
tersom intet forsikringsselskab længere ønskede at forsikre
ham. Frants Landt havde simpelt hen svært ved at anerkende
sine tab. Handelen med malerier var også flyttet fra kunst-
handlerne hjem til privaten. Både produktion og handel var
nu præget af rutine og renommé.
Et højdepunkt i sin karrieres efterår søgte Landt at opnå
i sommeren 1952, hvor Kong Frederik IX skulle gøre en
rejse til Grønland med kongeskibet DANNEBROG og med
fregatten HOLGER DANSKE som ledsagefartøj. Her havde
Fr. Landt efter henvendelse til kongen fået hans tilladelse til
at deltage med fast station om bord på ledsagefartøjet. Der
er næppe tvivl om, at maleren havde et ønske om at gentage
sin store succes fra sidste kongerejse. 1. juli var der afgang
til Grønland, hvor lodsen og kongen sammen fik en del op-
Der blev ikke sparet på sejlskibene på billedet fra 1942, som angives at vise Øresund omkring 1880. Billedet malte og forærede Landt ved
sin afsked til lodsforeningen, som arrangerede et lotteri blandt medlemmerne med lodsedler á en krone, hvor maleriet var gevinst. Den
heldige vinder var lods Gerhard Fauerskov i Esbjerg. Privateje.
40