

Efterskrift
Frants Landt var i sin storhedstid først og fremmest sejlski-
benes maler, som Victor Qvistorff (1882-1953) var damp-
skibenes og Paul Sinding flådens. For Landts vedkommende
kom motorskibene først ind i billedet, da han i 1950’erne
henvendte sig til nogle af landets store rederier med tilbud
om at lave portrætter af deres skibe. Rederiet J. Lauritzen
havde tradition for at forære afgående kaptajner et maleri
af deres skib, og her blev Fr. Landt engageret på linje med
Hans Schøsler-Pedersen, som også varetog samme produk-
tion af skibsportrætter til rederiet.
Efter Vilhelm Arnesens død i 1948 var Fr. Landt mange
steder opfattet som Danmarks store sejlskibsmaler, hvis
produktion var internationalt kendt. På en auktion i London
kunne et Landt-billede opnå hammerslag på over 40.000
danske kroner. Der var flere, som i de år forsøgte sig med
at fremstille billeder i Landt-stil og efterligne hans signatur.
Der cirkulerer således også signerede Landt-billeder, som
Fr. Landt aldrig har stået fadder til. Selv opgav han sin livs-
produktion til ca. 2000 billeder.
Helt galt i byen er det gået med en række landskabsbil-
leder, som viser en udsigt over en fjord eller en sø, hvor der
forekommer variable elementer. Snart er der et hus, et træ,
en kirke, en sejlbåd eller en mølle i baggrunden. Malerierne
er signerede med bogstaverne FL i skriveskrift, med et delt
årstal på begge sider – ”19 FL 10”. Også til Landt-udstil-
lingen på Nysted gamle rådhus i 2012 havde flere sådanne
billeder sneget sig ind, hvilket kan skyldes, at der er bevaret
en del sådanne billeder netop på Lolland. Heraf opbevares
nogle i fjernere grene af Landt-slægten. Ingen findes hos Fr.
Landts egne efterkommere. Disse billeder med variationer
over det samme landskab forekommer imidlertid med årstal
strækkende fra 1894 frem til begyndelsen af 1920’erne. Fr.
Landt skulle således have været leveringsdygtig i oliemale-
rier allerede som niårig og fortsat hermed langt ind i sin kar-
riere som marinemaler, hvilket forekommer ret usandsynligt
og ligeledes strider mod malerens egne oplysninger om sin
start som maler.
Noter
1.
Artiklen er en omarbejdet og udvidet udgave af det ma-
nuskript, som forfatteren i 2012 modtog førsteprisen for i
en priskonkurrence udskrevet af Kontaktudvalget for Dansk
Maritimhistorie og Samfundsforskning. Artiklen bygger
på papirer, udklip, skitsebøger m.v., som Frants Landt selv
havde gemt, og som efter malerens flytning til barnebarnet i
Valsølille blev stående i kasser i kælderen på Gadevangsvej
i Hillerød. En kasse blev ved en auktion nogle år efter Fr.
Landts død købt af to lokale mænd, som delte indholdet. En
del af materialet havnede derefter på det lokalhistoriske arkiv
i Helsinge, som sørgede for at materialet overførtes til det
lokalhistoriske arkiv i Nysted, hvor flere dele af samlingen
er blevet benyttet til nærværende afhandling. Den anden
del af samlingen er siden ved køb kommet i forfatterens
besiddelse. Materialet er i arkivet i Nysted registreret under
journal 1984/1 med LHA nr. 371/01. Lokalhistorisk arkiv
i Nysted takkes for god hjælp og en velvillig indstilling til
benyttelse af arkivet. Endvidere er gennemgået stort set alle
årgange af ”Vikingen” (1924-1975), samt relevante årgange
af Dansk Lodstidende. En del biografiske oplysninger har
kunnet hentes hos malerens slægtninge. En særlig tak rettes
til Fr. Landts svigerdatter Anne (Adolfine) Neumann, bar-
nebarnet Anne-Grethe Landt og oldebarnet Søren Søren-
sen samt til den utrættelige og inspirerende pastor emeritus
Bjørn Fisker Ohl, Nysted.
2.
Udateret udklip (1938) fra Aftenbladet: ”Havets farvespil
indfanget fra lodsbåden”, i forfatterens Landt-arkiv.
3.
Originalbrev i Landt-arkivet i Lokalhistorisk arkiv i Ny-
sted.
4.
Oplyst af Fr. Landt til Rs. Dreyer ved interview i Lolland-
Falsters Folketidende 25. 1. 1960.
5.
Originalbrev i Landt-arkivet i Lokalhistorisk arkiv i Ny-
sted.
6.
Bladet ”Klokken 5” 25. Maj 1925: ”Lodsen med maler-
kassen”, i forfatterens Landt-arkiv.
7.
Magasinet
Vore Herrer
nr. 24, 20. november 1924: ”Lods
og maler Frants Landt fortæller”.
8.
Oplyst af broderen Niels Landt, som i øvrigt har meget
anderledes fat i Fr. Landts forhold til malerne Arnesen og
44