Sjæklen

havn i 1928 og var ét af rederiets første tankskibe. Så fulgte

endnu et nybygget tankskib, som var aktivt for rederiet fra

modtagelsen i 1948 og frem til bortsalg til Sverige i 1958.

Det fjerde MARIE MÆRSK, hvis klokke siden kom til

Fiskeri- og Søfartsmuseet, var også et tankskib, som kom til i

1962 og bl.a. blev brugt til afhentning af olie fra DUC’s felter

på Nordsøen. Dette skib blev afhændet i 1984, da olierørled-

ningerne fra Nordsø-felterne i denne henseende havde gjort

tankskibe og flydebøjer overflødige. Femte skib i rækken var

et containerskib med en kapacitet på knap 5.000 TEU (

Twen-

ty-foot Equivalent Unit

/20 fods container), som i 1990 blev

bygget på Odense Staalskibsværft, Lindø ved Munkebo. Da

det blev solgt, var der plads til nummer seks i rækken, nemlig

vores MARIE MÆRSK, som blev bygget ved Daewoo Ship-

building & Engineering Co. Ltd. i Korea i 2013.

MARIE MÆRSK var den fjerde i en række på 20 im-

ponerende sværvægtere, der i sommeren 2015 stod som det

foreløbige resultat af en ordre, som Mærsk Line i februar

2011 afgav til det koreanske skibsværft. Skibene, der fra

sommeren 2013 og et par år frem næsten på månedsbasis

forlod værftet, fik alle navne med M som begyndelsesbog-

stav. Den første var MÆRSK MC-KINNEY MØLLER, og

så fulgte MAJESTIC MÆRSK og MARY MÆRSK, inden

MARIE MÆRSK blev søsat i september 2013. MARIE og

hendes nitten søstre blev lanceret under betegnelsen Triple

E-skibe. De tre E’er dækkede over, at skibene havde

Eco-

nomy of scale

, opererede med

Energy efficiency

og var

En-

vironmentally improved

. Kort sagt havde Mærsk Line altså

satset på størrelse, energieffektivitet og bæredygtighed

som et samlet konkurrenceparameter i den moderne skibs-

fart. Triple E-skibene var ganske enkelt enorme. Bare væg-

ten af det stål, der var anvendt i skibene, løb op i 55.000

tons, og med ballastvand, brændstof, proviant og fuld last

havde skibene en dødvægt på omkring 195.000 tons. Med

en længde på godt 399 meter var de ca. 70 meter længere

end de store amerikanske hangarskibe af Nimitz-klassen,

bredden på 59 meter svarede til 2½ tennisbane i forlængelse

af hinanden, og højden på 75 meter fra køl til antennespids

svarede nogenlunde til Marmorkirkens højde på 79 meter.

Fra skibsdækket og op til Monkey Island på dækket over

broen var der i alt elleve dæk. I lasten stod containere stablet

i op til ti lag, og på dækket kunne man med behørigt hensyn

til udsynet fra broen sine steder stable containere i op til 11

lag. Samlet kunne Triple E-skibene laste 18.270 TEU eller

20 fods-containere, hvilket svarer til 36.000 personbiler el-

ler mere end 111 millioner par sko. Parkeret med ende mod

ende i én lang række ville de mange containere fylde 110

km, hvilket svarede nogenlunde til afstanden mellem Køben-

havn og Korsør. Det krævede sin dame at sejle med sådan et

læs, men med et sæt tvillingemotorer på hver 43.000 hk samt

to firebladsskruer på hver 65 tons og en diameter på knap 10

meter kunne MARIE MÆRSK og hendes søsterskibe alli-

gevel skyde op til 24 knob. Den mest brændstoføkonomiske

fart lå dog omkring 17 knob (220 liter fuel pr. nautisk mil),

og det holdt man sig i videst muligt omfang til. Men ski-

bene var også udstyret med et system, så man kunne opfange

varme og tryk i udstødningen og genudnytte energien heraf.

Det sparede brændsel og nedsatte CO

-udledningen. Det var

primært kombinationen af mængder, energioptimering og

genbrug, som gjorde, at CO

-udledningen pr. tons transpor-

teret gods på Triple E-skibene kunne holdes på 3 gram pr.

Dimensionerne om bord på MARIE MÆRSK er gigantiske. Her

et glimt fra hoveddækket op mod broen. Foto: Morten Hahn-

Pedersen, 2015.