

Internet og facebook befordrede heller ikke det sociale liv
om bord, idet folk ofte forsvandt ind på deres kamre for at
se film eller skype med koner og kærester, når vagter og
skafninger var overstået. Situationen blev ikke bedret af,
at besætningerne var fordelt på mange nationaliteter med
forskellig omgangsform, kultur, religion og sprog. Fælles
arbejdssprog, et fast hierarki og ensartede rutiner var nogle
af de metoder, som blev anvendt til at sikre, at besætningen
alligevel smeltede sammen til en velfungerende enhed.
Arbejdssproget om bord var engelsk. Det tog dog lige et
stykke tid at vænne sig til de mange forskellige varianter af
engelsk, men paradoksalt nok viste det sig faktisk at være
maskinchefen fra Newcastle, som jeg i sidste ende havde
sværest ved at forstå.
Hierarkiet om bord på Mærsk Lines skibe var til at
forholde sig til. Opsatte man rangorden og nationalitet i
forening, fik man på min tur med MARIE MÆRSK føl-
gende billede af skibets hierarki. Øverste ansvarlige var
kaptajnen (DK) med maskinchefen (UK) lige efter. På
broen fandt man overstyrmand (DK), førstestyrmand (FIL)
og andenstyrmand (IND). I maskinen regerede førstemester
(IND), andenmester I (IND), andenmester II (IND),
trediemester (UK), juniormester (DK), motormand (FIL),
reparationstekniker (FIL) og elektriker (FIL). I kabyssen
huserede chefkok (FIL) og steward (FIL). På dækket fandt
man fire matroser og to letmatroser – alle filippinere – med
reference til vagthavende styrmand, og et malerhold bestå-
ende af tre thaier lå nederst i hierarkiet.
Omkring halvdelen af MARIE MÆRSKs besætning i gang med skafningen i Duty Mess, hvor det er tilladt at møde op i arbejdstøj. Foto:
Morten Hahn-Pedersen, 2015.
51