Previous Page  59 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 196 Next Page
Page Background

I havn var der konstant vagt ved landgangen, ligesom der

løbende blev runderet for at undgå ubudne gæster om bord.

Folk på frivagt kunne gå i land, men skulle afvente en særlig

shuttlebus, som kørte dem frem til havnens hovedport. Det

var faktisk temmelig besværligt at komme i land gennem de

stærkt bevogtede havne, og mange kom ikke længere end

det lokale sømandshjem, da der kunne være endog rigtig

langt fra havnen til byen bag. Der var langt fra den moderne

skibsfarts realiteter til romantiske forestillinger om eksoti-

ske oplevelser i alverdens havne – og i øvrigt var der totalt

spiritusforbud både om bord og i land.

Efter sådan et havneophold var det en fryd at komme til

søs igen. Undervejs fulgte jeg arbejdet i den friske luft på

dækket, i det 30-40 grader varme og flere etager høje ma-

skinrum og i den krydderiduftende kabys, hvor kokken dag-

ligt fremtryllede en mængde forskellige retter til en buffet,

der tog hensyn til forskellige kulturers og religioners kost-

vaner. Jeg fulgtes med elektrikeren på turen rundt til samt-

lige frysecontainere på dæk og i lastrum. Gik på opdagelse

og lærte både skib og besætning at kende. Overalt blev der

snakket og interviewet, observeret, noteret og fotograferet.

5

Da jeg afmønstrede i Algeciras, havde jeg ikke blot fået

et førstehåndsindtryk af den moderne skibsfarts vilkår og

arbejdslivet om bord på et af verdens største containerskibe.

Jeg havde også fået en fantastisk oplevelse, som siden har

givet anledning til mange refleksioner. Og til brug for se-

nere arbejder med den moderne skibsfart havde jeg tillige

fået samlet et temmelig unikt materiale bestående af bl.a.

dokumenter fra skibet, interviews med samtlige ansatte, en

dagbog med noter og optegnelser fra turen og godt 1.200

fotooptagelser m.v. En stor og hjertelig tak til kaptajn John

Møller Jensen for invitationen til turen, til Mærsk Line for

tilladelsen til at sejle med og til kaptajn og hele besætningen

om bord på MARIE MÆRSK for en fantastisk gæstfrihed,

velvilje og fortællelyst undervejs.

Noter

1.

Venligst oplyst af Henning Morgen, Head of Group Hi-

story Documentation, A.P. Møller-Mærsk.

2.

Informationerne hidrører fra hjemmesiden http://maersk.

com/en/hardware/triple-e, oplysninger fra Mærsk Line og

kaptajn John Møller Jensen, MARIE MÆRSK samt egne

observationer om bord.

3.

Oplysninger fra Crew List MARIE MÆRSK, IMO No.

9619933, OWJF2, 30-10-2015 samt forfatterens observatio-

ner, interviews og samtaler med samtlige besætningsmed-

lemmer om bord på MARIE MÆRSK i perioden 28/10 til

9/11 2015.

Førstemester Amit Khare og juniormester Daniel Toft på arbejde i

maskinens kontrolrum. Foto: Morten Hahn-Pedersen, 2015.

Elektriker Nestor Bron i gang med kontrol af frysecontainere.

Foto: Morten Hahn-Pedersen, 2015.

57