Sjæklen

Fiskeriet fra Esbjerg Havn under 1. verdenskrig

Af Ole Langermann

Da verdenskrigen brød ud i sommeren 1914, blev Danmarks

neutralitet omgående sat på prøve. Landets geografiske

placering betød, at især dets omkringliggende havområder

havde stor interesse for både Ententen og Centralmagterne.

Imens hovedstaden koncentrerede sig om Østersøspørgsmå-

let, rettede man i vest blikket mod Nordsøen. På den jyske

vestkyst levede man af og var afhængig af Nordsøen, og da

dette hav tilmed grænsede op til nogle af krigens største

aktører, blev befolkningen her direkte konfronteret med den

store krig. Store opsving i fiskeriet, internering i Cuxhaven,

uindskrænket ubådskrig og minesprængte fiskekuttere blev

hverdag for de esbjergensiske fiskere, der på godt og ondt

fulgte krigens gang. Artiklen præsenterer en kronologisk

gennemgang af forholdene for fiskerne på Esbjerg havn i

krigsårene 1914-1918.

Oprettelsen af Esbjerg Havn og fremkomsten af fiskeriet

Den 30. oktober 1864 blev fredstraktaten efter den anden

slesvigske krig underskrevet, og den danske konge måtte

afstå hertugdømmerne til Preussen og Østrig.

Danmark rå-

dede inden 1864 over væsentlige havne i Slesvig, men måtte

nu søge alternativer nord for Kongeåen. Hertugdømmerne

besad væsentlige vestvendte havne, der fungerede som im-

port- og eksporthavne til især Storbritannien. I motiveringen

for lovforslaget om anlæggelsen af en ny havn af februar

1865 hed det, at Danmark med tabet af Slesvig havde mistet

rådigheden over de vigtigste handelsveje gennem hertug-

dømmet, hvorfor regeringen straks måtte overveje, om der

kunne åbnes nye veje for dansk handel.

En forudsætning for anlæggelsen af en ny havn var jern-

banelinjer til og fra havnen. Derfor var oprettelsen af jern-

baner mellem Lunderskov-Esbjerg og Holstebro-Esbjerg

væsentlig for den endelige oprettelse af Esbjerg havn.

Den

1. september 1878 var havnebyggeriet i Esbjerg færdiggjort,

og Danmarks nye havn mod vest stod klar. Esbjerg havn

var tiltænkt eksport af danske landbrugsvarer til især Stor-

britannien, men et andet erhverv skulle også vise sig at blive

kendetegnende for den nye havn – fiskeriet. De vanskelige

forhold for mange af vestkystens fiskere, der fiskede fra den

åbne kyst, fik dem til at rette blikket mod det nye Esbjerg.

Her var en sikker havn for søgående kuttere samt gode

muligheder for at eksportere fisk med tog til Tyskland el-

ler med skib til England.

I året 1895 var der således 116

erhvervsfiskere på Esbjerg havn, mens tallet i 1900 var vok-

set til 243 og i 1910 var antallet af esbjergensiske erhvervs-

fiskere 434.

Væsentligt for Esbjerg Havn og dens fiskere var anlæg-

gelsen af det første fiskerihavnsbassin i 1886-87. Esbjerg

havn var anlagt som en import- og eksporthavn, men ikke

fiskerihavn, og havnens planlæggere havde derfor ikke afsat

plads til fiskefartøjer. Derfor lå fiskerne i Dokhavnen imel-

lem havnens øvrige skibe, hvilket hverken var til fordel for

fiskerne selv eller de omkringliggende skibe. Ønsket om en

fiskerihavn opstod derfor, hvilket førte til politisk bevilling

på grundlag af den voksende eksport af fisk fra Esbjerg.

Frem mod verdenskrigens udbrud i 1914 fortsatte væksten

af fiskerflåden samt landingerne af fisk. Således fremgår det,

at der i 1913 var 474 esbjergensiske erhvervsfiskere samt