67 / 196
tæller i sine erindringer, at med hajkutterne ”
kunne der ikke
gøres så mange træk, som når vi fiskede med kutter og jolle,
da hajerne selv skulle sejle voddet ud, men til gengæld tog
man nogle gevaldige sving med tovene og nåede dermed
over et større areal”.
16
Opsving i fiskeriet – fangsterne i tal
En anden vigtig forklaring på esbjergfiskeriets store
fremgang i de første år af verdenskrigen var den enorme
mængde af kuller, som var tilgængelig i Nordsøen. Albert
Nielsen skrev i sit jubilæumsskrift fra 1942, at den indfan-
gede kullermængde i 1916 ikke er set siden i Nordsøen.
17
I 1916 landede man således 15.560 tons kuller i Esbjerg,
og man skal frem til 1964, før dette tal blev overgået.
18
Ud-
viklingen af fiskeriet taget i betragtning er det bemærkel-
sesværdigt, at der skulle gå 48 år, før man igen oplevede
så store kullermængder i Esbjerg. De store mængder fisk
havde omgående en effekt på fiskeriet. Kuller var anderledes
end andre fisketyper, da kuller ikke kunne holdes levende i
dammen, men i stedet skulle renses og ises ombord. Claus
Sørensen beretter, hvordan hans bror, Søren Peder Søren-
sen, tjente en formue ved kullerfiskeriet under 1. verdens-
krig
19
, blandt andet fordi han fik dammen i sin kutter prop-
pet: ”
Han
kunne bringe 15-20 tons fisk ind, medens andre
måtte nøjes med under det halve. Søren Peder måtte have
ekstra folk med til at rense fisken.
”
20
Kullereventyret var en særskilt situation, som fandt sted i
året 1916, idet man i 1914 og 1915 kun fangede henholdsvis
145 og 581 tons kuller.
21
Til gengæld var fangsten af øvrige
arter stigende fra 1914 til 1915, idet man i 1914 fangede et
total på 5.242 tons fisk til en samlet værdi af 1.319.000 kr.,
mens man i 1915 fangede et total på 11.150 tons til en sam-
let værdi af 3.958.000 kr.
22
. Fiskeriet var altså stigende i de
første to krigsår og kulminerede med kullereventyret i 1916.
Mere fisk − større mandskab og materiale
Den store mængde fisk, der i de første krigsår blev landet i
Esbjerg, skabte ganske naturligt en tilkomst af flere fiskere.
Således fremgår det, at der i 1914 var 506 erhvervsfiskere i
Esbjerg, mens dette tal i 1916 havde nået 880.
23
Denne til-
Tre små kuttere, såkaldte ”hajer”, som alle var aktive i det nye motordrevne snurrevodsfiskeri fra årene omkring 1. verdenskrig:
E 14 FREDERIKKE, E 522 PRØVEN og E 199 BETHY E. GUNNARSON, sidstnævnte med et stort hyttefad ombord.
65