Sjæklen

tal. Under forudsætning af at fiskefartøjet havde hjemhavn

i Esbjerg, og/eller var forulykket ved Esbjerg, samt at om-

stændighederne var forårsaget indirekte eller direkte af kri-

gen, fremgår det af Søulykkestatistikken, at der i 1916 blot

var ét enkelt tilfælde, da fiskefartøjet E 193 HERKULES af

Hjerting, den 30. april 1916, blev påsejlet af et tysk mine-

fartøj. Ved kollisionen blev E 193 HERKULES’ styrehus

og rig beskadiget; ingen omkom.

Tallene fra 1917 bærer i

langt højere grad præg af, at den uindskrænkede ubådskrig

fik en direkte konsekvens for Esbjergs fiskere. Således

fremgår det, at tre fiskefartøjer fra Esbjerg i 1917 blev mi-

nesprængt: GLORIA af Esbjerg,

OREGON af Esbjerg

ÆGIR af Grenaa,

mens kutteren ELIDA af Grenaa stødte

på grund fordi kaptajnen kiggede efter miner.

Heraf led E

22 OREGON størst tab, da besætningen på to mand blev

dræbt. Som det fremkommer, var disse to de eneste esbjerg-

fiskere, som omkom i 1917. Af statistikkerne fra 1918 frem-

går det, at to fiskerfartøjer fra Esbjerg blev minesprængt:

J.L. GINGE af Esbjerg

og KAREN af Esbjerg.

E 25 J.L.

GINGE mistede to besætningsmedlemmer ud af fire, imens

E 215 KAREN mistede fem ud af fem. Dermed fremkom-

mer det samlet, at syv fiskefartøjer fra Esbjerg forliste som

følge af minesprængninger, og at disse forårsagede, at ni

fiskere mistede livet i perioden 1917-1918.

Brændstofmangel og rationering

Danmark overholdt så vidt muligt sin neutralitetspolitik i

forhold til eksporten til de krigsførende magter under ver-

denskrigen. For Esbjergs vedkommende gik fiskeeksporten

dog i overvejende grad til Tyskland.

Dette var en følge af,

at fiskene ikke kunne holde sig friske i særlig lang tid, og

derfor var det mere oplagt at eksportere til Tyskland med

tog frem for med skib til Storbritannien. Endvidere skabte

den uindskrænkede ubådskrig og Nordsøblokaden i februar

1917 næsten umulige forhold for eksport gennem Nord-

søen. Claus Sørensen beretter, at ”

i de sidste år af krigen

1914-18 begyndte olien at slippe op, og det blev knapt med

forsyninger. Fiskeriet måtte rationeres.”

Ententen ville

ikke finde sig i de ulige eksportforhold for fiskerierhvervet i

Danmark og Esbjerg og lukkede derfor i december 1916 for

en væsentlig eksport til Danmark, nemlig salget af petro-

leum og solarolie, som britiske olieselskaber indtil da havde

været en væsentlig bidragyder af.

Dette var en markant til-

bagegang for fiskeriet på Esbjerg Havn, og fiskeriet måtte

Slæbestedet ved fiskerihavnen var fuld af aktivitet, når de levende fisk blev handlet og håndteret. Under 1. verdenskrig havde Esbjerg endnu

ikke nogen fiskeauktion, og en stor del af handlen fandt sted ved hyttefadene.