

tal. Under forudsætning af at fiskefartøjet havde hjemhavn
i Esbjerg, og/eller var forulykket ved Esbjerg, samt at om-
stændighederne var forårsaget indirekte eller direkte af kri-
gen, fremgår det af Søulykkestatistikken, at der i 1916 blot
var ét enkelt tilfælde, da fiskefartøjet E 193 HERKULES af
Hjerting, den 30. april 1916, blev påsejlet af et tysk mine-
fartøj. Ved kollisionen blev E 193 HERKULES’ styrehus
og rig beskadiget; ingen omkom.
41
Tallene fra 1917 bærer i
langt højere grad præg af, at den uindskrænkede ubådskrig
fik en direkte konsekvens for Esbjergs fiskere. Således
fremgår det, at tre fiskefartøjer fra Esbjerg i 1917 blev mi-
nesprængt: GLORIA af Esbjerg,
42
OREGON af Esbjerg
43
og
ÆGIR af Grenaa,
44
mens kutteren ELIDA af Grenaa stødte
på grund fordi kaptajnen kiggede efter miner.
45
Heraf led E
22 OREGON størst tab, da besætningen på to mand blev
dræbt. Som det fremkommer, var disse to de eneste esbjerg-
fiskere, som omkom i 1917. Af statistikkerne fra 1918 frem-
går det, at to fiskerfartøjer fra Esbjerg blev minesprængt:
J.L. GINGE af Esbjerg
46
og KAREN af Esbjerg.
47
E 25 J.L.
GINGE mistede to besætningsmedlemmer ud af fire, imens
E 215 KAREN mistede fem ud af fem. Dermed fremkom-
mer det samlet, at syv fiskefartøjer fra Esbjerg forliste som
følge af minesprængninger, og at disse forårsagede, at ni
fiskere mistede livet i perioden 1917-1918.
Brændstofmangel og rationering
Danmark overholdt så vidt muligt sin neutralitetspolitik i
forhold til eksporten til de krigsførende magter under ver-
denskrigen. For Esbjergs vedkommende gik fiskeeksporten
dog i overvejende grad til Tyskland.
48
Dette var en følge af,
at fiskene ikke kunne holde sig friske i særlig lang tid, og
derfor var det mere oplagt at eksportere til Tyskland med
tog frem for med skib til Storbritannien. Endvidere skabte
den uindskrænkede ubådskrig og Nordsøblokaden i februar
1917 næsten umulige forhold for eksport gennem Nord-
søen. Claus Sørensen beretter, at ”
i de sidste år af krigen
1914-18 begyndte olien at slippe op, og det blev knapt med
forsyninger. Fiskeriet måtte rationeres.”
49
Ententen ville
ikke finde sig i de ulige eksportforhold for fiskerierhvervet i
Danmark og Esbjerg og lukkede derfor i december 1916 for
en væsentlig eksport til Danmark, nemlig salget af petro-
leum og solarolie, som britiske olieselskaber indtil da havde
været en væsentlig bidragyder af.
50
Dette var en markant til-
bagegang for fiskeriet på Esbjerg Havn, og fiskeriet måtte
Slæbestedet ved fiskerihavnen var fuld af aktivitet, når de levende fisk blev handlet og håndteret. Under 1. verdenskrig havde Esbjerg endnu
ikke nogen fiskeauktion, og en stor del af handlen fandt sted ved hyttefadene.
70