Sjæklen

af den nystartede uindskrænkede ubådskrig. Først og frem-

mest betød blokadekrigen en intensivering af mineringen af

Nordsøen og dermed en større fare for at blive minesprængt.

Derudover havde blokadekrigen den direkte konsekvens for

fiskerne, at eksport- og importforholdene medførte mangel

på brændstof. Endelig løb fiskerne store risici ved fortsatte

fiskeriaktiviteter, og de oplevede at blive interneret af især

tyskerne.

Minesprængte fiskefartøjer og omkomne fiskere

EsbjergAvis kunne 3. januar 1917 berette fra et stærkt besøgt

møde på Sømandshjemmet i Esbjerg, at ”

den ekstraordinære

Situation, der som bekendt har lammet hele vort fiskeri, har

medført en levende interesse for Foreningens møder, som

ikke tidligere har været tændt.

”

Den direkte konsekvens

blev fremlagt på mødet som værende, at den esbjergensiske

fiskerflåde, når fiskeriet igen blev genoptaget, var nødt til at

fiske i Limfjorden og undgå Nordsøen og Vesterhavet pga.

minespærringen. Det skulle dog vise sig, at de esbjergensi-

ske fiskere ikke kunne lade være med at fiske i Nordsøen, og

i de sidste to krigsår drog esbjergkuttere ud i Nordsøen for

at fiske, vel vidende at der var stor fare for minesprængning.

Tallene for tab af esbjergfiskere og fiskefartøjer er for-

skelligt beskrevet. Alan Hjort Rasmussen og Sigurd Ram-

busch skriver, i henholdsvis ”Fisken kender ingen grænser”

og ”Esbjerg Havn 1868-1968” at syv fiskere mistede livet

i 1918.

Sætter man disse tal overfor Søulykkestatistikken

i 1914, 1915, 1916, 1917 og 1918 stemmer det overens, at

syv esbjergensiske fiskere mistede livet i 1918.

Hertil skal

det siges, at det muligvis ikke var alle fiskefartøjer som blev

meldt til Søulykkestatistikken, og andre faktorer kunne end-

videre også spille ind, når det kommer til disse statistiske

Illustrationer over Esbjergs afspærring fra Nordsøen fra hen-

holdsvis Vestjyllands Socialdemokrat, 29. januar 1917 og Esbjerg

Avis, 2. februar 1917.