

af den nystartede uindskrænkede ubådskrig. Først og frem-
mest betød blokadekrigen en intensivering af mineringen af
Nordsøen og dermed en større fare for at blive minesprængt.
Derudover havde blokadekrigen den direkte konsekvens for
fiskerne, at eksport- og importforholdene medførte mangel
på brændstof. Endelig løb fiskerne store risici ved fortsatte
fiskeriaktiviteter, og de oplevede at blive interneret af især
tyskerne.
Minesprængte fiskefartøjer og omkomne fiskere
EsbjergAvis kunne 3. januar 1917 berette fra et stærkt besøgt
møde på Sømandshjemmet i Esbjerg, at ”
den ekstraordinære
Situation, der som bekendt har lammet hele vort fiskeri, har
medført en levende interesse for Foreningens møder, som
ikke tidligere har været tændt.
”
38
Den direkte konsekvens
blev fremlagt på mødet som værende, at den esbjergensiske
fiskerflåde, når fiskeriet igen blev genoptaget, var nødt til at
fiske i Limfjorden og undgå Nordsøen og Vesterhavet pga.
minespærringen. Det skulle dog vise sig, at de esbjergensi-
ske fiskere ikke kunne lade være med at fiske i Nordsøen, og
i de sidste to krigsår drog esbjergkuttere ud i Nordsøen for
at fiske, vel vidende at der var stor fare for minesprængning.
Tallene for tab af esbjergfiskere og fiskefartøjer er for-
skelligt beskrevet. Alan Hjort Rasmussen og Sigurd Ram-
busch skriver, i henholdsvis ”Fisken kender ingen grænser”
og ”Esbjerg Havn 1868-1968” at syv fiskere mistede livet
i 1918.
39
Sætter man disse tal overfor Søulykkestatistikken
i 1914, 1915, 1916, 1917 og 1918 stemmer det overens, at
syv esbjergensiske fiskere mistede livet i 1918.
40
Hertil skal
det siges, at det muligvis ikke var alle fiskefartøjer som blev
meldt til Søulykkestatistikken, og andre faktorer kunne end-
videre også spille ind, når det kommer til disse statistiske
Illustrationer over Esbjergs afspærring fra Nordsøen fra hen-
holdsvis Vestjyllands Socialdemokrat, 29. januar 1917 og Esbjerg
Avis, 2. februar 1917.
69