74 / 196
For at give et mere fyldestgørende indtryk af, hvordan
Esbjerg by og dens indbyggere så fiskerne under verdenskri-
gen, kan man se på fiskernes eftermæle. Dette kom eksem-
pelvis til udtryk gennem avisernes skriverier omkring den 6.
november 1949, hvor ”Fiskernes Mindelund i Esbjerg” blev
indviet. Dette monument var blandt andet til ære for de om-
komne fiskere under de to verdenskrige. Under indvielsen
udtalte den daværende borgmester, at mindelunden skulle
tjene et dobbelt formål: Først og fremmest skulle den for
de pårørende fungere som et mindesmærke, og derudover
skulle det være et symbol på ”
et sted der er et værdigt Minde
om alle de mange Esbjerg-Fiskere, der satte Livet til under
deres farlige Gerning for Hjem, By og Land
.”
62
Endvidere udtalte borgmester L. Høyer-Nielsen, at der
var en
”Enig By bag Tanken”.
Andre esbjergaviser, som
’Sydvestjylland’ og ’Vestjyden’, skrev på samme måde om
begivenheden, hvilket giver et indtryk af byen og dens ind-
byggeres forhold til fiskerne − og ikke mindst fiskernes ef-
termæle. Mindelunden fungerer naturligvis som gravminde
for omkomne fiskere generelt, men giver dog stadig også et
billede af fiskerne under 1. verdenskrig som en gruppe, der
drev sit erhverv på trods af stor fare og mange forhindringer.
På trods af tilbagegang i andre erhverv efter krigens udbrud
formåede fiskerne på Esbjerg havn at skabe fremgang og ud-
vikling, og de måtte først se deres erhverv i tilbagegang, da
krigen ikke gav dem andre muligheder. Mindelunden giver i
det hele taget et billede af, hvordan Esbjerg værnede om og
ærede sine fiskere. I en tid med modgang og i en tid, hvor
fødevarer var en mangelvare, drog fiskerne stadig på havet.
Konklusion
Forholdene for fiskeriet på Esbjerg havn under 1. verdens-
krig var overraskende velfungerende i de tre første krigsår.
Udviklingen af fiskefartøjerne og ualmindelig store mæng-
der fisk, særligt kuller, gjorde, at fiskerne i årene 1914, 1915
og særlig i 1916 levede godt, og øgedes i antal. Dette havde
både fordele og ulemper; nogle fiskere kunne styre de store
summer penge, andre agerede som fiskerierhvervets gul-
laschbaroner og satte penge i spekulation, hvilket skabte
mistillidsforhold mellem fiskere, skippere og redere. Det
usædvanligt gode fangstår 1916 løftede anseelsen på fiske-
rierhvervet, der under omstændighederne nu var et af byens
førende erhverv. De gode tider skulle dog vise sig at vende
i takt med krigens gang. Den britiske blokadekrig og den
tysk-erklærede uindskrænkede ubådskrig afspærrede store
dele af Nordsøen og blokerede havet med søminer. Dette fik
direkte konsekvenser for fiskerne fra Esbjerg – minespræng-
te kuttere, mangel på brændstof pga. ulige eksportforhold,
samt tysk internering af kutterne i Cuxhaven hørte til de væ-
sentligste konsekvenser. Fiskerierhvervet foregik tæt op ad
verdenskrigen og oplevede kontakt med både Centralmag-
terne og Ententen. Derfor giver forholdene og udviklingen
for fiskeriet på Esbjerg havn i 1914-1918 et godt indblik i
verdenskrigen og dens umiddelbare betydning for en min-
dre fiskerflåde på den jyske vestkyst.
Noter
1.
Bruhn, Verner:
Esbjergs Historie 2, 1850-1910. En by
bliver til.
Esbjerg 1994, p. 62.
2.
Hahn-Pedersen, Morten:
Fra viking til borebisse.
Fiskeri-
og Søfartsmuseet 2001, p. 121.
3.
Bruhn: op.cit.,1994, p. 73.
4.
Bredmose-Simonsen, Johannes:
Fiskerne og byen
. Es-
bjerg Byhistoriske Arkiv 1997, p. 25.
5.
Rambusch, Sigurd:
Esbjerg Havn 1868-1968
. Esbjerg
1968, p. 206.
6.
Bredmose-Simonsen: op.cit. 1997, p. 36.
7.
Rambusch: op.cit., 1968, p. 204ff.
8.
Rambusch: op.cit., 1968,
p. 68.
9.
Rambusch: op.cit., 1968, p. 69.
10.
Hahn-Pedersen, Morten (red.):
Esbjerg Havn 1863-
1993.
Fiskeri- og Søfartsmuseet 1993, p. 77.
11.
Nielsen, Albert:
Esbjerg Fiskeriforening 1892-1942.
1942, p. 63.
12.
Dansk Søulykkestatistik 1914 & 1915.
13.
Bredmose-Simonsen, Johs.:
Havn og Skibe. Esbjerg
1868-2000.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2001, p.136.
14.
Nielsen: op.cit. 1942, p. 72
15.
Nielsen: op.cit. 1942,
p. 73
16.
Hjorth Rasmussen, Alan:
Fisker Går I Land. Claus Sø-
72