Sjæklen

havenes forurening og de første tegn på overfiskeri, og sam-

arbejdet kom også til at omfatte fastsættelse af totalt tilladte

fangstmængder

(Total Allowable Catches,

kaldet TAC), og

fordeling af TAC på kvoter til de enkelte lande. Først i 1983

forelå dog en fuldt udbygget EF-politik med fælles regler

omfattende alle aspekter af fiskeriet fra havet til forbrugerne.

Sidenhen er den i flere omgange blevet opdateret og udvidet,

f. eks. med vedtagelse af regler om discard (udsmid af fisk),

som EU har besluttet at indføre gradvist fra og med 2015.

Gennem årene er der i EU og i Danmark vedtaget en my-

riade af instrumenter – kvoteordninger og fangstbestemmel-

ser − med sigte på bevarelse og udnyttelse af havets fiske-

ressourcer og skabelse af et bæredygtigt fiskeri. Et centralt

instrument til regulering af den samlede fangstmængde og

fastlæggelse af kvoter for de regulerede fiskearter er TAC.

Andre regulerende tiltag i dansk fiskeri har været mangfol-

dige, og siden 2007 har der blandt andet været regulering via

IOK (Individuelle Omsættelige Kvoter), FKA (Fartøjs Kvote

Andele), FKA-rationsfiskeri, FKA-FE (for FørstegangsEtab-

leret fartøj), MAF-fiskeri (MindreAktive Fartøjer), ØF-fartøj

(Øvrige Fartøjer), maksimalt antal tilladte havdage, licenser,

lejeordninger, puljefiskeri, kystfiskerordning,

m.fl

Instrumenterne er ofte indført med afsæt i forsøg på at

løse kriser, som dansk fiskeri tilbagevendende har været inde

i de seneste mange år. Debatten og kritikken af instrumen-

ternes egnethed og konsekvenser har været heftig gennem

årene, og senest affødte DR2 dokumentaren ”Kvotekonger

og små fisk” (september 2015) og DR P1’s radioprogram

”Apropos” i en serie af udsendelser over én uge i september

2015 om FKA og kvotekoncentrationen i fiskeriet, en genop-

blussen af synspunkter for og imod udviklingen i fiskeriet.

Vedtagelsen af kvotestørrelser for det kommende års til-

ladte fangst (TAC) for de omkring 200 fiskearter, som EU re-

gulerer, sker i EU-Ministerrådet. Vedtagelsen sker i decem-

ber måned, og først her – på et sent tidspunkt – har fiskeren

klarhed om muligheder og begrænsninger i det kommende

års fangst. For enkelte fiskearter, herunder tobis, sker fast-

sættelsen og igangsætningen af fiskeriet først senere, og der

er eksempler på, at vedtagelsen af tilladte fangstmængder

først blev fastlagt efter tobissæsonens start i april. Gennem

årene har TAC/kvotestørrelserne varieret betydeligt op og

ned år for år. Hertil er der gentagne gange sket ændringer i

løbet af året, f.eks. fiskestop af forskellige arter i en afgræn-

set periode, og sådanne tiltag har tilsammen skabt stor usik-

kerhed og været et psykisk pres for mange fiskere.

Udviklingen i fiskerflåden

Den danske fiskerflåde er, ligesom antallet af aktive fiskere,

skrumpet betragteligt. Fra 4.830 fiskefartøjer (1996) til 2.455

i 2014; en tilbagegang på 49 % de seneste 18 år (se tabel 1).

< 10 10-11,9 12-17,9 18-23,9 24-39,9 >40 Total

1996

3.414 285 709 215 169

38 4.830

2001

2.764 229 623 215 145

44 4.020

2006

2.251 169 438 137 100

41 3.136

2011

2.172 133 310

29 2.787

2014

1.912 128 261

32 2.455

Tabel 1. Antal danske fiskefartøjer, fordelt efter længde (antal

meter). 1996-2014.

Kilde: NaturErhvervsstyrelsen. Statistikbanken. Statistikken blev

omlagt i 1995, derfor er tidligere år ikke medtaget.

Thyborøn er fortsat en af Danmarks aktive fiskerihavne med bety-

delige landinger inden for både konsum- og industrifisk.

Foto fra 2007.