Sjæklen

forskellen landsdelene imellem er ikke stor. Variationen i

tilbagegangen af antal fiskere var på mellem 13 og 18 %.

Billedet af fiskeriets udvikling bliver endnu mere nuan-

ceret, når det tegnes ud fra fiskeridistrikterne. Landet er op-

delt i 23 fiskeridistrikter med i alt 36 havnekendingsbogsta-

ver (fx S = distrikt Skagen) efterfulgt af et fartøjsnummer.

Fra 2000 til 2014 er ni havnekendingsbogstaver slettet.

Alle med undtagelse af LN (distrikt Løkken) er distrikter i

Østdanmark.

Der har været tilbagegang i fartøjer i alle distrikter und-

tagen HM (distrikt Hanstholm) og FA (distrikt Fredericia).

I Hanstholm (HM) er der kommet et markant øget antal far-

tøjer – fra 67 i 2000 til 105 registrerede fartøjer i 2014. I FA

(distrikt Fredericia) var der i år 2000 syv registrerede fartø-

jer, og i 2014 var dette tal øget med fire fartøjer. Tilgangen

kan skyldes overflytning af fartøjer fra andre distrikter.

Tilbagegangen af registrerede fartøjer har været meget

markant i langt de fleste distrikter. Fra 2000 til 2014 var der

en tilbagegang på 40 % eller mere i mange havne, fx AS

(distrikt Århus) med en tilbagegang på 65 %, NF (Nykøbing

Falster) med en tilbagegang på 48 %, ND (Næstved) med

en tilbagegang på 46 %, og SG (Svendborg) med en tilbage-

gang på 43 %. Thyborøn (L) er det distrikt, hvor der i 2014

optræder flest registrerede fartøjer, men også her ses der en

betydelig tilbagegang i antallet af kuttere (år 2000: 321 kut-

tere, 2014: 203 kuttere; dvs. en tilbagegang på 37 %).

At fiskeriet er flyttet fra Østdanmark til Vestdanmark

viser sig også tydeligt i tilstedeværelsen af fiskeauktioner.

Af de otte tilbageblevne aktive auktionshaller findes de syv

i Jylland, især på Vestkysten, og én på øerne (Gilleleje).

Fiskerne i de små fiskersamfund i Østdanmark må dermed

enten sejle forbi auktionshavnene på vej hjem fra fiskeriet,

eller de må fiske tættest muligt på auktionens placering, dvs.

de kan have lang sejltid/større udgifter til dieselolie eller

have udgift til kørsel af deres fangst fra hjemhavn til aukti-

onshal. Alt sammen er det fordyrende led, men da frisk fan-

gede fisk har størst værdi, skal transporten helst ske næsten

samme dag som landing. Dette leder os frem til en af de helt

centrale faktorer i forhold til fiskeriets fortsatte eksistens:

Fisk, priser og indtjening.

Fisk, priser og indtjening

Dansk fiskeri har siden 1950’erne omfattet såvel konsum-

fiskeri som industrifiskeri, hvor sidstnævnte dækker fiske-

riet efter arter, som anvendes i fiskemel- og fiskeolieindu-

strien. Industrifiskeriets andel af den samlede omsætning

har varieret, men siden midt i 1980’erne har fordelingen

været nogenlunde i størrelsesordenen 20 % industrifisk og

80 % konsumfisk ud af den samlede økonomiske omsæt-

Nord-

jylland

Midt-

jylland

Syd-

jylland

Hoved-

staden

Sjælland Hele

Danmark

2008 (antal)

721 585 323 252 251 2.132

2013 (antal)

622 506 265 220 211 1.808

Tilbagegang

i procent

14 % 14 % 18 % 13 % 16 % 15 %

Tabel 2. Antal havfiskere, fordelt på regioner. Mænd.

Der var i 2008 79 kvinder i kategorien havfiskere, og i 2013 var

der 67 kvinder. En tilbagegang på 15 %, altså tilsvarende som

gældende for mænd.

Kilde: Danmarks Statistik – Registerbaseret Arbejdsstyrke-Stati-

stik (RAS). Havfiskeri – Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Branchen omfatter havfiskeri på kommerciel basis samt fangst af

vildtlevende fisk, krebs- og bløddyr m.v. i hav og kystfarvande.

Østersøtorsk klar til at blive landet i Svaneke fra kutter R 200

COMETEN. Foto: Poul H. Moustgaard.