Sjæklen

ken blev nedlagt, arbejdet for, at fiskernes lånemulighed i

banker blev ændret til realkreditlignende lånebetingelser.

At der kan være behov for bedre finansielle vilkår for

fiskeriet afspejles i udviklingen af fiskefartøjernes alder.

Fartøjerne er i en årrække blevet ældre og ældre. I 1999 var

gennemsnitsalderen 27,5 år, og den steg til 32,2 år i 2013.

Mange af fartøjerne er i perioden blevet moderniseret,

mange andre har nået ’pensionsalderen’. I Norge blev der i

2011-14 investeret milliarder af norske kroner i nye fiskefar-

tøjer.

Hvad med Danmark?

Nye fartøjer i fiskerflåden

De seneste fem år er der på danske skibsværfter lavet 36

nybygninger af fiskefartøjer samt én større ombygning/

forlængelse af en ældre kutter.

Cirka halvdelen af disse

nybygninger var bestilt til udenlandske rederier/havne –

især norske rederier (14 fartøjer i alt), mens 19 fartøjer blev

hjemmehørende i dansk havn (se figur 3)

De seneste fem års nybygning af fiskefartøjer på danske

værfter toppede i 2012 og har siden været let faldende. Talle-

ne for 2015 er foreløbige og omfatter kun det første halve år.

Hertil skal lægges andre nye fartøjer bygget på udenlandske

værfter. Der synes her at være tale om store fartøjer, f.eks. S

349 GITTE HENNING

, S 49 BIRGITTE MARTINE, eller

ombygning af fartøjer, f.eks. L 237 DORTE RIXEN, der fik

større lastekapacitet.

De senere års fornyelse af fiskerflåden synes samlet set

at bevæge sig i to retninger, dels mindre og én-mands be-

tjente fartøjer, dels endnu større fiskefartøjer. Otte af ny-

bygningerne fra danske værfter er under 10 meter i længden,

og stort set alle øvrige nye fartøjer er store fiskefartøjer fra

37,5 meter til 69,95 meter. Oplysninger fra branchen viser,

at fiskefartøjer under ti meter er blevet en mere og mere po-

pulær bådstørrelse.

De mindre fartøjer under ti meter ved

vestkysten (otte meter for både i de indre farvande) imøde-

kommer således helt specifikt nogle mindre bureaukratiske

lovregler, end der er gældende for større fartøjer, og de kan

sejles og anvendes til fiskeri af én mand.

Det bemærkes endvidere, at tilgangen af nye fartøjer er

geografisk skævdelt. 17 af de 19 nye fiskefartøjer fra danske

værfter er hjemmehørende på Vestkysten, og de resterende to

kuttere hører hjemme i Limfjorden − Glyngøre og Lemvig.

Fiskeriets udvikling i landsdelene

I det foregående er fiskeriet og fiskerne belyst i helikopter-

perspektiv – hvordan udviklingen har været samlet set. For

at skabe et mere nuanceret billede vil næste step være at

se på udviklingen i landsdelene. Hvordan har udviklingen

været her?

Allerede i 1980’erne skete der på landsplan en voldsom

tilbagegang i fiskeriet i de indre danske farvande, og antallet

af fartøjer gik drastisk tilbage med alvorlige følger for de

små fiskersamfund i Østjylland og på øerne.

Forandringer

i fiskerierhvervet er dog ikke kun et anliggende for Øst-

danmark. Fiskeriundersøgelsen af udvalgte danske havne i

Vest- og Østdanmark

viste, at alle studerede havne i perio-

den 1990-2008 havde det til fælles, at de var betydeligt ramt

af forandringer og nedgang i fiskeriet.

Nogle var hårdere

ramt end andre, og navnlig var forvandlingen i Esbjerg be-

mærkelsesværdig. Danmarks tidligere største danske fiske-

rihavn med omkring 600 kuttere og over 2.000 fiskere midt

i 1970’erne havde i 2015 et meget beskedent antal hjem-

mehørende kuttere, og landinger af såvel konsumfisk som

industrifisk var ophørt.

Tilbagegang i antallet af fiskefartøjer har fundet sted i

alle landsdele (se tabel 2). Den er størst i Sydjylland, men

Figur 3. Antal nybygning er af fiskefartøjer på dansk værft

fordelt på fartøjets hjemmehørende havn. 2011-juli 2015.

Kilde: Opgjort ud fra årlig liste i

FiskerForum.com

over nybygninger af fiskefartøjer. *) 2015 kun første halvår.

2011 2012 2013 2014 2015 *

udenlandsk

havn

dansk havn