Sjæklen

ning.

Landinger af industrifisk i 2014 udgjorde 640 mio.

kr., hvilket svarede til 22 % den totale omsætning på 2.914

mio., hvor den resterende del bestod af såvel konsumfisk

som skaldyr. Værdien af landinger var størst i Vestdanmark,

hvor fangster fra Nordsøen og Skagerrak udgjorde 2,14 mia.

kr. I Østdanmark – Kattegat, Bælterne og Østersøen − var

værdien af landede fisk også betydelig (i alt knap 400 mio.

kr.), men blot knap 1/5 af værdien af fisk landet i Vestdan-

mark. Resterende landinger (ca. 400 mio. kr) var fra andre

farvande (Nordatlanten

En anden markant ændring i fiskeriet har været, at en

mindre del af fiskerflåden fanger en stigende andel af den

totale landede fiskemængde. De nyeste tal fra NaturEr-

hvervstyrelsen viser, at 119 danske fiskefartøjer landede 90

procent af den samlede mængde fisk i 2014.

Her tæller

fangsten af industrifisk meget med landinger, som især fore-

tages af få, store fartøjer. Ser vi på værdien af fangsten, så

er billedet lidt anderledes. De 119 fartøjers landingsmængde

udgjorde i 2014 ’kun’ knap 66 procent af den samlede om-

sætningsværdi. De resterende cirka 1.500 aktive fartøjer,

som især driver konsumfiskeri, landede altså 10 % af den

samlede mængde, men fik omkring 33 % af den samlede

værdi af fangsten. Dette leder frem til den økonomiske si-

tuation i fiskeriet, som der tages pulsen på i det følgende.

En af de vigtigste faktorer, der har skubbet til udvik-

lingen i fiskeriet, er prisen på fisk. Prisen på de forskellige

fiskearter har svinget op og ned, men har dog overvejende

været for nedadgående. Eksempelvis rødspætter: Prisen på

isede rødspætter var gennem 1980’erne på omkring 7-9 kro-

ner per kilo, men steg så pludselig i 1990-91 til 15-17 kroner,

Bundgarnsjollerne ND 24 IDA og ND 91 MÅGEN samt den mindre røgtejolle ND 198 RØDKÆLKEN ved kaj i Klintholm i 2015. Jollerne

tilhører Klintholms sidste bundgarnsselskab, drevet af Brdr. Larsen. Ramslaget på ND 24 anvendes til at slå pæle i til bundgarnene.

Foto: Poul H. Moustgaard.