Sjæklen

dermed fangstrettigheder på færre fartøjer.

Mange kuttere

med FKA er solgt til andre fiskere, og efter at de nye ejere

har overtaget kvoterne, er fartøjerne typisk blevet nedlagt.

FKA-systemet har dermed også betydning for rekruttering

af nye fiskere. Unge nystartede fiskere, der ikke var med,

da fartøjskvoteandelene blev fordelt ud på de aktive fartø-

jer i 2007, er enten afhængige af lejemarkedets muligheder

eller må melde sig ind i et fiskeripuljesystem, såfremt han

ikke har tilstrækkelig stor økonomi til rådighed til at kunne

købe en af de i dag (2015) cirka 600 tilbageværende FKA-

kuttere.

Som nævnt ovenfor har denne privatisering og

kapitalisering af retten til at fiske tilbagevendende været til

heftig diskussion. Senest har den tidligere nævnte omtale af

”fiskeriets kvotekonger” i efteråret 2015 medført, at Miljø-

og Fødevareminister Eva Kjer Hansen har nedsat et udvalg,

der skal se på reglerne om kvotekoncentration. Udvalgets

arbejde forventes at foreligge i 2016.

Opsamling og et overblik over udviklingen

Danmark er en stor fiskerination og er blandt de tre stør-

ste producentlande af fisk i EU.

Dansk fiskeri har en brut-

toomsætning på omkring 3 mia. kr., og for hver fisker på

havet er der en beskæftigelseseffekt på omkring seks fuld-

tidsbeskæftigede i afledte erhverv i land.

Omvæltninger i

fiskeriet har været markante. Danmarkskortet over fiskeriet

er blevet vendt, så fiskeriet har bevæget sig fra Østdanmark

til Vestdanmark, og bevægelsen fortsætter. Det generelle bil-

lede for alle fiskerihavne er, at beskæftigelsen i fiskeriet og

fiskerflåden er markant reduceret. Mange auktionshaller er

nedlagt, og i Østdanmark er mange fiskerihavne forsvundet

– en udvikling, der samlet set også synes at fortsætte.

De aktive erhvervsfiskere bliver ældre og ældre. Gene-

rationsfornyelse er en udfordring og synes langt fra let at

håndtere. For fiskerflåden gælder det ligeså, idet fartøjerne

bliver ældre og ældre. Fiskernes eneste mulighed for lån til

modernisering og drift er i banken, hvor lånemulighederne

er indskrænkede efter nedlæggelsen af Fiskeribanken. Ind-

tjeningsmæssigt er især de mindre kuttere truet. Mange min-

dre kuttere er til salg, men de er svære at komme af med.

Priserne på mange fiskearter er i dag cirka på niveau med

prisniveauet for 10-15 år siden, og muligheden for at fange

en større mængde fisk begrænses af de gældende kvote-reg-

ler og EU-bestemmelser. Fangstmængden koncentreres i sti-

gende omfang på relativt få, store fiskefartøjer, og tilgangen

af nye fartøjer synes især at bestå af endnu større fartøjer.

Fra udvikling til afvikling – en lokal havn til illustration

Til eksemplificering af, hvad den generelle udvikling i er-

hvervsfiskeriet har afstedkommet, tages i det følgende en

lokal havn op til behandling. Der er tale om Jyllinge fiske-

rihavn. Det er ikke en af de mest kendte fiskerihavne, men

den er interessant som et historisk tidsbillede på fiskeriets

udvikling i Danmark. Udviklingen i Jyllinge fiskerihavn

rummer centrale elementer til illustration og til forståelse

af dansk fiskeris og fiskernes historie, og det er samtidigt en

dramatisk historie, der illustrerer fiskerierhvervets storhed

og fald i Østdanmark.

Jyllinge by ligger på østsiden af Roskilde Fjord i ly ud

for Lilleø. Byen er opstået med udgangspunkt i fiskeriet og

var førhen blandt de største fiskerlejer i den sydlige del af

fjorden. Byen havde i 1861 28 fiskere med 21 både og i

1875 seks fiskehandlere. I hele sognet var der dengang ca.

550 indbyggere.

I 1870 blev der ved Jyllinge anlagt en

primitiv bådehavn. Havnen begrænsedes af to moler, som

I 1870 blev der anlagt en primitiv bådehavn i Jyllinge, og en lille

havn blev anlagt i 1906, der siden er udvidet og forbedret. Billedet

viser Jyllinge Fiskerihavn i 2015. Foto: Jesper Bruus Pedersen