Sjæklen

endnu værre i årene 1947-1953, hvor Cheminova i Måløv

udledte rester fra plantegiftproduktionen i Værebro Å direkte

ud i fjorden. Hertil kom overfiskning, og også skallegravnin-

gerne i fjordbunden fra 1930’erne til slutningen af 1900-tal-

let var skadelige for fiskeriet.

Samlet set skete der efter-

hånden en udmarvning af ålebestanden i hele fjorden, og

samtidig faldt fortjenesten på ål, hvilket alt i alt resulterede

i, at der i 2015 blot var én koncession/erhvervsfisker tilbage.

Hjælp til fjordens fisk

Gennem årene er der gjort store indsatser for at bevare fiske-

bestanden i fjorden. Jyllinge Fiskeriforening deltog i ”For-

eningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, stif-

tet i 1910. Ifølge A. C. Strubbergs beskrivelser fra 1935 af

dansk fiskeri var der især udsætning af ørredyngel i fjorden,

og Strubberg anfører videre: ”

I 1923 erhvervede foreningen

sin egen klækkeanstalt, og der blev udsat i alt indtil dato

(

1935

) over 3 mio. stk yngel.”

Ud fra det foreliggende kil-

degrundlag er det vanskeligt at vurdere effekten af den da-

værende ørredudsætning. Fangsttallene fra Jyllinge viser, at

der ud over ål blev fanget ørreder, men mængden er ukendt.

Af nyere dato blev der i sommeren i 1998 og i 1999 udsat

ål fra åledambrug i bunden af Roskilde Fjord. I alt 50.603

små ål på tre gram og 50.268 store ål på ni gram, der blev

mærket inden udsætning. Fra 2000-2006 blev landinger af

ål fra erhvervsfiskere og fritidsfiskere undersøgt for mærke-

de ål i forskellige områder af fjorden. Et antal genfangede ål

blev yderligere undersøgt for, om de var forblevet i fjorden

i tiden mellem udsætning og genfangst, eller om de havde

taget ophold i ferskvand. DTU-Aqua udførte effektvurde-

ringen af åleudsætningen og konkluderede, at der havde

været god effekt af udsætningerne i Roskilde Fjord. Mindst

18 % af en udsætning af ål på 2-5 gram enten fanges eller

undslipper som blankål. De resterende 82 % er underlagt en

naturlig dødelighed i fjorden. Der konkluderedes videre, at

de små udsatte ål i høj grad forbliver i udsætningsområdet,

at de vokser godt og har høj overlevelse. Derfor syntes det

klart, anfører DTU-Aqua, at udsætning af især de mindste

sætteål i Roskilde Fjord, giver god mening både økonomisk

og økologisk.

Rapportens konklusion giver grund til optimisme, hvil-

ket underbygges af interview med en Jyllinge-fisker i 2015

(se nedenfor), der har oplevet bedre fangst af ål i de senere

år sammen med en forbedret fangst af skrubber.

Den sidste ålefisker i Jyllinge Fiskerihavn 2015

Historien viser opsummeret, at fiskeriet har været Jyllinges

DNA. Fiskerihavnen er stadig aktiv. Kun fiskejoller er hjem-

mehørende i havnen; lystsejlere er henvist til deres egen

havn i Jyllinge. Ifølge ”Værdikatalog for Jyllinge”,

der er

udarbejdet af byens befolkning, er fiskerihavnen fortsat sær-

lig værdifuld, og fiskerihavnen har stor betydning for Jyl-

linges identitet som et særlig stemningsfuldt sted i Jyllinge.

De røde skure, stejlepladserne og jollerne udgør et særligt

miljø, der takket være de aktive fritids- og erhvervsfiskere,

jægere og foreninger, der har til huse i havnens forskellige

bygninger, er med til at holde liv i havnen og sikre, at der

ikke kun er tale om en idyllisk kulisse. I Jyllinge Fiske-

export er åleskylleriet med fire kar stadig i drift og udgør et

vigtigt omdrejningspunkt for havnens liv.

I 2015 er der kun én erhvervsfisker tilbage samt nogle

fritidsfiskere med licens til at fange ål. Den sidste erhvervs-

fisker, der også er formand for Jyllinge Fiskerihavn, er Egon

Fisker Egon Christensen, formand for Jyllinge Fiskerihavn, stå-

ende uden for Jyllinge Fiskeexport, der blev oprettet i 1926. Foto:

Jesper Bruus Pedersen