Sjæklen

Christensen, som er interviewet ved et besøg på havnen i

oktober 2015. Egon, der er 68 år, har fisket i 41 sæsoner, og

er fjerdegenerations ålefisker i Jyllinge. Tidligere ålefiskere

i Jyllinge, som nu er pensionerede, har ligesom Egon typisk

været mange-generations ålefiskere i fjorden. Egon er i dag

den sidste erhvervsfisker i Jyllinge, og han svarer efter no-

gen tids eftertanke, at der i dag måske kun er yderligere én

aktiv erhvervsfisker i hele Roskilde Fjord. I Isefjord er der

omkring tre – alle i pensionistalderen. Et vigtigt kapitel i de

to fjordes liv lakker således mod enden og skal fremover

holdes i live af bierhvervsfiskerne og de mange fritidsfiske-

re, som er aktive i de to fjorde.

Ålefiskeriet i Jyllinge har været i betragtelig nedgang

siden midt i 1960’erne, hvor der årligt blev fanget omkring

110 tons ål i Jyllinge. Egon har de senere år nedtrappet fi-

skeriet. I forhold til fremtiden er hans holdning:

”Jeg ser

frem og tager ét år af gangen”.

Han fisker ål i sæsonen på

ålelicens, der er gældende for ét år af gangen. Egon udtrykte

sig diplomatisk på spørgsmål om gældende lovning og reg-

ler i ålefiskeri, at

”de er vældig omfattende”

Egon har en damjolle på 5,65 meter og nogle hjælpejol-

ler. Hovedfangsten er ål samt lidt skrubber. I dag sætter og

optager han manuelt omkring 300 bundgarnspæle og anven-

der fem bundgarnsnet samt kasteruser. Hans årlige fangst af

ål er i dag omkring 1.000-1.500 kg. Tidligere satte han 18-

20 garn og havde en fangst på mellem 8 og 15 tons ål. Ålene

opkøbes i dag af en eksportør. Salgsprisen på ål er omtrent

den samme, som han fik for cirka 15 år siden, og økonomisk

er det ikke nogen guldgrube.

Egon og andre frivillige gør en stor indsats for at holde

havnen og dens forskellige bygninger og redskaber ved lige.

De røde redskabsbygninger på havneområdet er fra 1920.

Alt er i dag velholdt, nærmest en museumsagtig attraktion.

Egon udtrykker med stolthed, at sådan vil det utvivlsomt se

ud de næste mange år. ”

Havnen skal vedblive med at være

en fiskerihavn”

. Fiskeriet i Jyllinge har været et håndværk,

der er gået i arv gennem generationer, og Egon udtrykker

med en vis form for tristhed, at

”med de gamle fiskeres op-

hør dør en masse viden, som de har opsamlet gennem gene-

rationer: Viden om fiskeredskaber, erfaringer med fiskeriet,

og hvor de gode fiskepladser er

”. En uvurderlig viden, som

kunne komme kommende generationer af fiskere til gode,

men ingen nye står på spring for at tage over i Jyllinge. Tid-

ligere ålefiskere har gennem flere år averteret og sat deres

brugbare fangstredskaber til salg, men uden held. Som ny

fisker kræves det, at der skal arbejdes hårdt, og der skal fan-

ges mange tons ål, for at en nystartet ålefisker i dag skal

kunne overleve. Det kræver god startkapital, og Egon skøn-

ner, at der − for at starte som ny − skal købes en mindre

båd og net, hvilket vil kræve omkring 800.000 til 1 million

kroner. Det er endda forudsat, at den nye selv kan montere

net til ibrugtagning, ellers bliver det langt dyrere – og ingen

bank vil låne, da udstyret ikke har nogen låneværdi, er erfa-

ringen hos fiskerne i Jyllinge havn.

Fremtiden for Jyllinge havn som et leje for erhvervsak-

tive fiskere er mørk, men der gøres en ihærdig indsats for

at havnen i Jyllinge fortsat kan være et levende område, og

hvad angår Egon:

”Så længe helbredet og lysten til fiskeriet

er der, vil jeg fortsætte. Jagten og turene på fjorden er svær

at undvære”

, slutter Egon sin fortælling.

Fiskerne der forsvandt

Tidligere forlod mange fiskere erhvervet, i og med deres

kutter blev ophugget som led i at nedbringe overkapaciteten

af fiskefartøjer. I dag er afgangen af fiskere taget betydeligt

Stor pæleruse til ålefangst, også kaldet "narreværk". Garnet har

ikke bund i forgarnet og er derfor en ruse - ikke et bundgarn. Foto:

Poul H. Moustgaard.