senere blev forhøjet, og en egentlig lille havn blev anlagt i
1906. De lokale fiskere mente, at havnen var for lille, i og
med at jollerne var blevet større, og de søgte derfor i 1926
om offentlig støtte til en ny havn. Da fiskerne var utilfredse
med myndighedernes behandling af sagen, tog en lokal fi-
sker, ”Store Jens”, sagen i egen hånd og oprettede ganske
enkelt ”Nordre Frihavn”.
49
Store Jens’ drabelige kontrafej er
afbildet på en planche, der pryder havnen i dag.
Havnens nuværende udseende er tilbage fra 1966-67,
hvor der på trods af, at fiskeriet var betydeligt for nedadgå-
ende, blev lavet en stor ombygning af havnen, og hvor den
nordre mole og cementkajen fik sit nuværende udseende.
Inden den tid skete der meget i Jyllinge fiskerihavn.
Større både og bedre fangst
Anders Jensen, ”Ans Jens”, oprettede et bådværft i Jyllinge
i 1909. Der blev i starten bygget små joller, men det blev
hurtigt til større og større både.
50
Fiskeriet udviklede sig, og
fangsten blev så stor, at opkøbere begyndte at sælge Jyllinge-
ål til eksport. I 1926 oprettede en kreds af fiskere ”Jyllinge
Fiskeexport”, og der blev bygget et særskilt åleskylleri. Nu
kunne fiskerne selv tjene på eksporten i stedet for at overlade
gevinsten til de fremmede opkøbere. I åleskylleriet kom van-
det fra en naturlig kilde, så de fangede ål kunne gå i frisk,
iltet kildevand og holde sig levende, indtil de blev sejlet ud
til mindre transportskibe − kvaser − der ankrede op uden for
havnen. Herfra blev ålene sejlet levende til udlandet.
I bygningen, der husede åleskylleriet, blev der senere
opført et isrum, idet man i bygningens nedre del lavede et
Åleskylleriet i Jyllinge Fiskerihavn. Vandet fra en naturlig kilde
løber i gennem de fire ålekar, så de fangede ål kan gå i frisk, iltet
kildevand og holde sig levende ind til salg.
Foto: Jesper Bruus Pedersen
Fritidsfisker sætter kasteruser i Isefjorden tæt ved Rørvig Havn i 2010. Mange små havne rummer ikke længere erhvervsfiskeri, og aktivi-
teterne holdes kun i gang takket være fritidsfiskere. Foto: Poul H. Moustgaard.
85