Sjæklen

Nedgangen i fiskerflåden varierer betydeligt i forhold til

kutternes størrelse, hvilket fremgår af tabel 1.1, der er en

sammenfatning af tabel 1.

Tilbagegangen i antal fiskefartøjer har været langt det

mindste blandt de største fartøjer over 40 meter, hvor der

siden 1996 blot er blevet nogle få fartøjer færre. Størst

tilbagegang findes blandt fartøjer mellem 24 og 39,9 meter,

som er reduceret med hele 76 %.

Kuttere blev ophugget

Tallene i tabel 1 viser, at tilbagegangen i antallet af kut-

tere var særlig stor op til og med 2006. Totalt skete der en

reduktion i løbet af de 10 år fra 1996 til 2006 på 35 pct.

Forklaringer kan findes i relation til EU-fiskeripolitik og

konstateringen af en ubalance mellem mængden af fisk og

fiskekapaciteten, hvor der var en overkapacitet af kuttere.

Forskellige instrumenter blev taget i anvendelse for at skabe

balance, herunder blev der i en årrække givet tilskud til re-

duktion/ophug af fiskerflåden i EU’s medlemslande. I alt

blev der i EU ydet tilskud til ophug for 1,7 milliarder euro.

Paradoksalt blev der samtidigt givet EU- og nationale til-

skud til nye fiskefartøjer, modernisering og større motorer,

hvilket har medført, at fangstkapaciteten i EU’s fiskerflåde

ikke er faldet, men derimod øget.

Det har dog ikke været

gældende for Danmark, hvor fiskefartøjernes samlede ton-

nage toppede i 2000. Herefter faldt den betydeligt frem til

2011, hvorefter den er steget noget igen. I EU-sammenhæng

har problematikken, om hvorvidt fiskeriet er bæredygtigt el-

ler ej, tilbagevendende givet anledning til heftig debat mel-

lem forskere, NGO’ere, fiskeriorganisationer og politikere.

I Danmark blev der i perioden 1991-2006 givet økono-

misk støtte til ophugning af i alt 1.112 fiskefartøjer, og i

2009 til 32 fartøjer, hvorefter tilskuddene stoppede. Det an-

slås, at ophugningsordningen betød, at mange fiskere kom

økonomisk helskindet ud af erhvervet. Andre afholdt sig fra

at søge om midler til ophugning af deres kutter, da de havde

så stor gæld i deres fartøj, at de ville ende op med et bety-

deligt underskud.

De fortsatte derfor i erhvervet under et

psykisk pres og i tvivl om, hvor længe det kunne holde.

Fiskeribanken nedlægges

I samme periode blev Fiskeribanken, formelt Kongeriget

Danmarks Fiskeribank, nedlagt. Fiskeribanken var et stats-

ligt kreditinstitut til støtte for fiskerierhvervet og eksisterede

fra 1932 til 2008. Efterfølgende var fiskerne henvist til bank-

lån for at finansiere deres fartøjer og driften. Lånemulighe-

den i bankerne afhang i høj grad af, om fiskeren havde fået

tildelt kvoteandel (FKA). Uden det var lånemulighederne

yderst begrænsede.

For mange betød det, at der kom høje

renteudgifter oven i de i forvejen stigende driftsudgifter. Fi-

nanskrisens fremkomst i 2008 medførte for fiskerne, at de-

res lånemulighed i banken blev endnu sværere, og store dele

af fiskerierhvervet kom under betydeligt økonomisk pres.

Danmarks Fiskeriforening PO har, i årene efter Fiskeriban-

Fiskefartøjernes længde

< 10 10-11,9 12-17,9 18-23,9 24-39,9 >40 Total

Tilbagegang fra

1996 til 2014

44 % 55 % 63 % 62 % 76 % 16 % 49 %

Tabel 1.1. Tilbagegang i antal fiskefartøjer i procent. 2014 sam-

menholdt med 1996.

Not, som anvendes i pelagisk fiskeri efter f.eks. sild, er et voldsomt

stort redskab. Bunken på billedet er ca. 4 meter høj. De gule kug-

ler er flåd anbragt langs notens overtælle. Hirtshals fiskerihavn

2009. Foto: Poul H. Moustgaard.