Previous Page  79 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 196 Next Page
Page Background

Udviklingen har desuden vist, at der er sket en markant

ændring i fiskernes alder, idet fiskerne gennemsnitligt er

blevet betydeligt ældre (se figur 2). I 2000 var 38,6 % af alle

fiskerne 50 år eller ældre, stigende til 54,7 % i 2013. Især

aldersgruppen 65 år eller ældre er øget; fra 6,4 % i 2000 til

17,6 % af alle fiskere i 2013.

Behov for generationsfornyelse

Udviklingen i de aktive fiskeres alder sender et klart signal

om behovet for generationsfornyelse i fiskeriet. Såfremt den

nuværende skæve aldersfordeling fortsætter uændret, vil er-

hvervet komme til at stå i alvorlige vanskeligheder i fremti-

den. Fartøjsejeren/skipper er i gennemsnit cirka fire år ældre

end partsfiskeren/medhjælperen.

11

Fartøjsejeren/skippers

alder er steget i gennemsnit med 0,5-0,8 år årligt de sene-

ste fire år (nyeste tal er fra 2011). Når vi fremskriver denne

tendens, vil skipperne om 10-12 år i gennemsnit være i ef-

terlønsalderen, og det kan dermed blive et spørgsmål, ikke

om udvikling, men om afvikling af store dele af fiskeriet.

Nye unge skal tage over, men rekrutteringen til fiskerier-

hvervet har vist sig vanskelig. Fiskernes udsagn og antallet af

elever på fiskeriuddannelsen viser samstemmende, at det er

blevet sværere at motivere unge til at blive fiskere.

12

Yderme-

re er frafaldet på fiskeriskolens grunduddannelse stor. Søren

Hyllen, forstander på Fiskeriskolen i Thyborøn, bekræfter, at

frafaldet er betydeligt og forklarer uddybende:

13

”Der er tre

forskellige typer af lærlinge på skolen. Den ene type er dem,

der ved, hvad de vil. De er måske endda opvokset med en

far eller andet familiemedlem som fisker, og de kender derfor

præmissen. Den anden type er dem, der kan lugte penge… De

har hørt, at de kan tjene 100.000 kroner på en eller to rejser.

Dem har vi frafald på. Endelig er der den sidste type, der er

de såkaldte “uddannelseszappere”, der har prøvet adskillige

uddannelser. Den type er der også et stort frafald på.”

Unge med rødder i fiskeriet synes altså at være bedste re-

krutteringsgrundlag til fiskerierhvervet. Da segmentet af ak-

tive fiskere skrumper ind, mindskes grundlaget for en mere

sikker fornyelse. Den særlige livsform i fiskeriet, hvor det at

være fisker typisk er gået i arv gennem mange generationer,

er under pres. Det kan, i samspil med de generelle vilkår i

fiskeriet, true og forstærke den i forvejen negative spiral for

erhvervets fremtid. Øget opmærksomhed på rekruttering af

unge og på fastholdelse af de nuværende aktive fiskere er

således et vigtigt element i relation til fiskeriets fremtid.

EU- og nationale reglers betydning

for beskæftigelsen i fiskeriet

EU’s fælles fiskepolitik er rammesættende for dansk fiskeri-

politik. I EF var fiskeriet fra starten af ikke en del af fælles-

skabets politikområde. Først i 1970 vedtog Rådet de første

forordninger om fiskeri. Samarbejdet omhandlede bl.a. fæl-

les tekniske regler om maskestørrelser, mindstemål og kon-

trolregler. Fra 1972-73 øgedes opmærksomheden omkring

Figur 2. Antal beskæftigede danske erhvervsfiskere.

2000 og 2013. Fordelt på aldersgrupper

2000

2013

Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Dynamiske tabeller.

13,1

48,4

32,2

6,4

10,7

34,6

37,1

17,6

-29

30-49

50-64

65-

Alder

R 165 VEGA losser torsk i Årsdale på Bornholm i 2012.

Foto: Poul H. Moustgaard.

77