Udviklingen har desuden vist, at der er sket en markant
ændring i fiskernes alder, idet fiskerne gennemsnitligt er
blevet betydeligt ældre (se figur 2). I 2000 var 38,6 % af alle
fiskerne 50 år eller ældre, stigende til 54,7 % i 2013. Især
aldersgruppen 65 år eller ældre er øget; fra 6,4 % i 2000 til
17,6 % af alle fiskere i 2013.
Behov for generationsfornyelse
Udviklingen i de aktive fiskeres alder sender et klart signal
om behovet for generationsfornyelse i fiskeriet. Såfremt den
nuværende skæve aldersfordeling fortsætter uændret, vil er-
hvervet komme til at stå i alvorlige vanskeligheder i fremti-
den. Fartøjsejeren/skipper er i gennemsnit cirka fire år ældre
end partsfiskeren/medhjælperen.
11
Fartøjsejeren/skippers
alder er steget i gennemsnit med 0,5-0,8 år årligt de sene-
ste fire år (nyeste tal er fra 2011). Når vi fremskriver denne
tendens, vil skipperne om 10-12 år i gennemsnit være i ef-
terlønsalderen, og det kan dermed blive et spørgsmål, ikke
om udvikling, men om afvikling af store dele af fiskeriet.
Nye unge skal tage over, men rekrutteringen til fiskerier-
hvervet har vist sig vanskelig. Fiskernes udsagn og antallet af
elever på fiskeriuddannelsen viser samstemmende, at det er
blevet sværere at motivere unge til at blive fiskere.
12
Yderme-
re er frafaldet på fiskeriskolens grunduddannelse stor. Søren
Hyllen, forstander på Fiskeriskolen i Thyborøn, bekræfter, at
frafaldet er betydeligt og forklarer uddybende:
13
”Der er tre
forskellige typer af lærlinge på skolen. Den ene type er dem,
der ved, hvad de vil. De er måske endda opvokset med en
far eller andet familiemedlem som fisker, og de kender derfor
præmissen. Den anden type er dem, der kan lugte penge… De
har hørt, at de kan tjene 100.000 kroner på en eller to rejser.
Dem har vi frafald på. Endelig er der den sidste type, der er
de såkaldte “uddannelseszappere”, der har prøvet adskillige
uddannelser. Den type er der også et stort frafald på.”
Unge med rødder i fiskeriet synes altså at være bedste re-
krutteringsgrundlag til fiskerierhvervet. Da segmentet af ak-
tive fiskere skrumper ind, mindskes grundlaget for en mere
sikker fornyelse. Den særlige livsform i fiskeriet, hvor det at
være fisker typisk er gået i arv gennem mange generationer,
er under pres. Det kan, i samspil med de generelle vilkår i
fiskeriet, true og forstærke den i forvejen negative spiral for
erhvervets fremtid. Øget opmærksomhed på rekruttering af
unge og på fastholdelse af de nuværende aktive fiskere er
således et vigtigt element i relation til fiskeriets fremtid.
EU- og nationale reglers betydning
for beskæftigelsen i fiskeriet
EU’s fælles fiskepolitik er rammesættende for dansk fiskeri-
politik. I EF var fiskeriet fra starten af ikke en del af fælles-
skabets politikområde. Først i 1970 vedtog Rådet de første
forordninger om fiskeri. Samarbejdet omhandlede bl.a. fæl-
les tekniske regler om maskestørrelser, mindstemål og kon-
trolregler. Fra 1972-73 øgedes opmærksomheden omkring
Figur 2. Antal beskæftigede danske erhvervsfiskere.
2000 og 2013. Fordelt på aldersgrupper
2000
2013
Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Dynamiske tabeller.
13,1
48,4
32,2
6,4
10,7
34,6
37,1
17,6
-29
30-49
50-64
65-
Alder
R 165 VEGA losser torsk i Årsdale på Bornholm i 2012.
Foto: Poul H. Moustgaard.
77