Sjæklen

for alvor snakke om gullaschbaroner på Esbjerg havn. Claus

Sørensen beretter, hvordan aktieselskaber opkøbte alt, hvad

de kunne få fat i af kuttere, og hvordan dette fik priserne til

at stige. Dermed tjente selskaberne og andre interesserede

store penge på krigens gang og udvikling.

Af positive kon-

sekvenser kan man sige, at de som spillede på børsen, og vel

og mærke var ’heldige’ og investerede rigtigt, tjente store

summer penge. Endda så store at ”

Alle købte de sig pianoer,

og damerne skulle have store hatte, og kostumer.

”

Endvi-

dere var de økonomisk gode år medvirkende til ”

at højne

Fiskerstandens Anseelse i den almindelige Folkebevidsthed,

og for adskillige Fiskerhjem i Esbjerg blev der i disse Aar

lagt Grunden til en solid Velstand.

”

Af negative konse-

kvenser må fiskernes solidaritet overfor ejerne nævnes.

Selskabernes skippere havde oftest ikke part i kutterne, og

det førte i nogle tilfælde til en ringere ansvarsfølelse blandt

fiskerne, som i det daglige administrerede kutterne.

I slutningen af 1916 og i starten af 1917 oprustede de

krigsførende magter deres respektive flåder i Nordsøen.

Dette førte til den uindskrænkede ubådskrig, og det fik fata-

le konsekvenser for fiskeriet på Esbjerg havn. De, som ikke

nåede at sælge deres aktier, eller som stadig var i gang med

at bygge nye fiskefartøjer, stod pludseligt med dårlige kort

på hånden. Men værst af alt var de ofre, som verdenskrigen

i 1917 og 1918 skulle vise sig at koste i Esbjerg. Fiskerne

og deres by kunne i krigens sidste to år for alvor mærke ver-

denskrigen, og fiskeriet blev nu underlagt krigens negative

regler og konsekvenser.

Den uindskrænkede ubådskrig 1917-1918

Krigens udvikling frem mod februar 1917 havde skabt en

stilstand på Vestfronten, hvor Centralmagterne og Ententen

forgæves forsøgte at tilnærme sig sejren. Et tysk fredsforslag

blev i december 1916 afvist af Ententen, hvilket førte til en

intensivering af krigen – denne gang til søs.

Storbritannien

og Tyskland begyndte fra starten af 1917 at føre en inten-

siveret blokadekrig. Denne udsultningskrig nåede sin fulde

styrke i februar 1917, da Tyskland erklærede, at det ville

sænke ethvert skib uden varsel, allieret eller neutralt, som

sejlede i krigszonen omkring de Britiske øer.

I tiden op til

den tyske erklæring kunne man i de esbjergensiske aviser

læse, hvordan striden mellem de to stormagter intensivere-

des. Som det fremgår af Vestjyllands Socialdemokrat 27. ja-

nuar 1917 kunne den danske legation i London meddele Kø-

benhavn, at Storbritannien ville oprette en Nordsøblokade

mod Tyskland, således at varer ikke kunne nå landet.

Et par

dage senere, den 1. februar 1917, kunne man i samme avis

læse et tysk svar på Nordsøblokaden, hvori den tyske rege-

ring udlagde, at den ikke mente, at Tysklands flåde havde

gjort større skade end Storbritanniens og derfor ingen grund

så til at overholde de regler, som briterne havde fremlagt.

For Danmark betød det helt konkret, at Storbritannien

meddelte, at farvandene omkring Storbritannien, Frankrig og

Middelhavet var spærret per 1. februar for neutrale fartøjer,

hvilket medførte en markant svækkelse af Danmarks import

og eksport. Esbjergs geografiske placering betød, at fiske-

riet fra Esbjerg havn fik at mærke de direkte konsekvenser

BERTHA, bygget i 1912, var Claus Sørensens første rederikutter

og havde Niels Adser Nielsen fra Hjerting som skipper.