Sjæklen

120 såkaldte lejlighedsfiskere. Landingerne udgjorde til-

sammen 8.546 tons fisk til en værdi af 1.799.000 kr.

Esbjerg i stormagternes søgelys

Allerede ni år før udbruddet af 1. verdenskrig blev Esbjerg

genstand for stridigheder mellem de vesteuropæiske stor-

magter: Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Forholdet

mellem Frankrig og Tyskland var anspændt, og Frankrig

mente at have et engelsk tilsagn om, at 100.000 engelske

tropper ville falde tyskerne i ryggen nordfra, hvis Tyskland

angreb Frankrig.

Hvis et tysk angreb på Frankrig skulle

ske, var Esbjerg et oplagt sted at landsætte de 100.000 bri-

tiske soldater, og derfor fandt Tyskland en stor interesse i

Esbjerg. Denne interesse forøgedes i samme år (1905), da

den britiske flåde besøgte Esbjerg og de omkringliggende

farvande. I slutningen af august besøgte en del af en britisk

flådedemonstration i Østersøen Esbjerg. Den britiske flåde

bestod af ti slagskibe, syv krydsere og tolv torpedobådsja-

gere. Tre år senere, i 1908, kom den britiske flåde atter på

besøg, denne gang med et større arsenal og en samlet besæt-

ning på 20.000 mand. De britiske flådebesøg i Esbjerg må

ses som en klar britisk magtdemonstration og blev modtaget

med delte meninger i byen. Den højreorienterede Esbjerg

Avis var glad for besøget, imens Socialdemokraten, som var

en større landsdækkende avis, fordømte besøget.

Verdenskrigens udbrud

I sommeren 1914 brød verdenskrigen ud. Krigen skulle vise

sig at have stor effekt på godt og ondt for Esbjerg Havn og

dens fiskere. Den nyetablerede havn på den jyske vestkyst

var ligesom resten af nationen underlagt den danske neutra-

litetspolitik, og udviklingen i de efterfølgende fem krigsår

bar i høj grad præg af krigens forhold og udvikling. Mærk-

bart for krigsudbruddet var ophøret af dampskibsselskabet

DFDS’s sejlads fra Esbjerg til Storbritannien, hvilket alle-

rede indtraf den 12. august 1914 på grund af minefare.

For

fiskeriet på Esbjerg havn havde krigsudbruddet naturligvis

en effekt, men denne effekt skulle vise sig at føre til et mar-

kant opsving i fiskeriet i årene 1914-1916. Albert Nielsen

skriver i sit jubilæumsskrift for Esbjerg Fiskeriforening, at

fiskeriet indtil 1916 kunne drives nogenlunde frit og ugene-

ret af de krigsførende magter, og at der i året 1916 blev tjent

store summer af fiskerne i Esbjerg.

Dette udsagn bakkes op

af Søulykkestatistikken fra 1914 og 1915, der ikke rummer

tilfælde af esbjergkuttere, som forliste i de første krigsår

grundet minesprængning.

Hermed ikke sagt, at krigsud-

bruddet ikke havde en negativ betydning for fiskeriet på

Esbjerg Havn, men man var ikke lige så udsat for minefare

som dampskibsselskaberne, og dermed kunne man i højere

grad stadig benytte sig af havet.

Krigsudbruddet havde altså ikke en effekt, som bremse-

de fiskeriet, tværtimod, men de esbjergensiske fiskere måtte

drive deres erhverv under hensyntagen til de nye forhold.

Modsat fiskerierhvervet blev Esbjerg som by omgående

ramt af verdenskrigens udbrud. DFDS’s omdirigering af

sejladsen tog mange arbejdspladser med sig, hvilket blandt

andet medvirkede til, at byens indbyggertal for første gang

i historien faldt fra 1914 til 1918. Ligeledes nåede arbejds-

løsheden i løbet af krigen op på 18 %, samtidig med at real-

lønnen faldt med 15 %.

Snurrevodsfiskeriet med sejlkuttere og jolle til udlægning af voddet

fandt sted op til og med 1. verdenskrig. E 117 ERNA blev kaldt

”Grønne Erna” og var bygget i 1908 på Abrahamsens skibsværft

i Esbjerg.