Previous Page  52 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 196 Next Page
Page Background

Besætningen

Et skib som MARIE MÆRSK var ikke bare et højeffektivt

transportmiddel. Det var også arbejdsplads og midlertidigt

hjem for den besætning, der til enhver tid ville være om

bord. Da jeg påmønstrede i Rotterdam bestod besætningen

af i alt 24 mand. Selv om MARIE MÆRSK sejlede under

dansk flag, var kun tre mand af besætningen danske; kaptajn

John Møller Jensen fra Esbjerg, overstyrmand Egon Høj-

bjerg Toft fra Thyborøn og juniormester Daniel Dølrath Toft

fra Århus. De øvrige 21 besætningsmedlemmer fordelte sig

på to briter, tre thaier, fire indere og tolv filippinere. Gen-

nemsnitsalderen lå på godt 35 år med den 60-årige kaptajn

som ældste og en 20-årig maler fra Thailand som yngste

mand om bord. Besætningen bestod næsten udelukkende

af mænd, som bortset fra en 24-årig indisk styrmand og en

37-årig nysepareret filippinsk matros alle levede i fast par-

forhold. Men der var også en enkelt kvinde om bord. Den

35-årige Aida fra Filippinerne var single, reparationstekni-

ker, dygtig, vellidt og højt respekteret blandt sine skibsfæl-

ler. At hun også var stærk som en bjørn, måtte en maskinme-

ster om bord med en fortid som ukrainsk landholdsbryder

en gang sande til stor moro for resten af besætningen. Bort-

set fra de øverste officerer, der som kaptajn, maskinmester,

overstyrmand og førstemester var fast tilknyttet skibet, var

Aida det eneste menige besætningsmedlem, som havde

fulgt MARIE MÆRSK gennem flere udmønstringer i træk.

Denne tur var hendes tredje i streg med skibet, men også en

anden af de filippinske matroser, Gabriel, havde én gang tid-

ligere været om bord på MARIE MÆRSK. Kendetegnende

var det imidlertid, at næsten alle ombordværende havde lang

tilknytning til Mærsk Line. Den gennemsnitlige sejltid for

rederiet lå på godt otte år for samtlige, men blev eksklu-

sive de faste officerer reduceret til godt seks års tilknytning

i snit for de yngre officerer og menige medlemmer af be-

sætningen. Kaptajnen havde med sin start i rederiet i 1978

den klart længste tilknytning, mens den sidst tilkomne var

juniormesteren, som kørte på sit første år for Mærsk Line.

3

Såvel hyrer som udmønstringstid varierede efter de over-

enskomster, som Mærsk Line havde med fagforeningerne i

de lande, hvor besætningsmedlemmerne kom fra. Der røbes

vel ingen hemmelighed ved at sige, at danskerne lå i top, og

thaierne i bund med hensyn til hyrer. Mens danskerne var

om bord i 11 uger af gangen, kørte inderne typisk på fire

måneders kontrakter, mens filippinerne og thaierne sejlede

i seks måneder pr. udmønstring. Da de yngre officerer og

menige medlemmer af besætningen ikke var fast tilknyttet

et enkelt skib, havde man en abrupt rytme med en lind strøm

af nye ansigter. Den kontinuerlige udskiftning betød, at fol-

kene om bord ikke knyttede sig særlig meget til hinanden.

Kaptajn John Møller Jensen på broen ud for Marokko. Foto: Mor-

ten Hahn-Pedersen, 2015.

50