

var det ved at blive for meget for Arnesen, som givetvis også
har følt sig forbigået, da Landt blev attacheret som kongens
ledsager på Islandsfærden. Bærentzen måtte aflægge den
gamle mester et besøg, og det blev til en helsides artikel i
apriludgaven af ”Vikingen” som også indeholdt et friskt og
levende fotografi af den 74-årige marinemaler. Bærentzen
indleder sit skrevne portræt af maleren:
”Marinemaler Vilh.
Arnesen har stillet sin kunst til rådighed for ”Vikingen”, en
flot gestus for ”Vikingens” arbejde for søens sag, og for at
takke ham for denne imødekommenhed og samtidig for at
erfare, hvor megen sandhed der var i alle de rygter, der gik:
Vilh. Arnesen var gammel, hans øjne var dårlige, han havde
lagt maleriet på hylden – aflægger jeg Danmarks største nu-
levende marinemaler et besøg.
Højt hævet over Strandvejens færdsel ligger ”Arnebo,”
marinemaler Arnesens faste borg, med herlig udsigt over
Sundet og Kronborg, alle sømænds stolte symbol på Dan-
mark, et af Arnesens kæreste sujetter: en sejler med Kron-
borg i baggrunden. Når Vilh. Arnesen har fæstnet dette til
lærredet, fryder det tusinders øjne, og hverken Kronborg
eller skibet kan males bedre. Det er absolut ingen gammel
mand, der modtager mig. Statelig og spændstig kommer
Vilh. Arnesen mig i møde, og jeg kan slet ikke forstå, at den
mand har malet til konger og kejsere allerede for 30-40 år
siden. I løbet af et øjeblik har Vilh. Arnesen placeret mig i
sit atelier og med ungdommelig vitalitet viser han mig det
ene pragtfulde billede efter det andet, alt har en historie; for
hvert maleri foreligger der talrige skitser og forarbejder;
mægtige malerier malet i det sidste år slår alle påstande
ned om Vilh. Arnesens trækken sig tilbage fra malerkunsten.
Her er så stor variation, som man sjælden træffer, og Vilh.
Arnesens selvstændige sujetvalg har stadig fundet nye mo-
tiver. Time efter time går i samtale med denne store person-
lighed og stadig er Vilh. Arnesen en lige livfuld og interes-
sant fortæller.”
Under samtalen bag Arnesens høje ateliervinduer ud
mod Øresund fremkom bemærkningen:
”Jeg maler ikke no-
get, jeg ikke har set. Jeg har fået en grundig uddannelse!”
Bemærkningen kan være møntet på både Landt og Sinding,
som begge var autodidakte og begge ”konstruerede” skibe
og begivenheder, som lå langt tilbage i historien. Specielt
Paul Sinding var kendt for sine mange malerier af histori-
ske krigsskibe og søslag, og Landt havde ligeledes bl.a. for-
søgt sig med billedet ”Niels Juels gennembrud under slaget
i Køge bugt”. Arnesen havde dog med sin påstand under
samtalen taget munden rigelig fuld, eftersom han næppe
selv var tilskuer til ”Slaget ved Øland” og ”Helsingørs red
i sundtoldens dage”, som er titlerne på et par af hans mest
kendte malerier.
Lods og marinemaler Frants Landt om bord på København Lodse-
ris lodsdamper. Privateje.
38