Sjæklen

gamle GEORG STAGE i ”Jul paa Havet” blev så overmåde

populær, at forlaget i 1935 besluttede sig for at udgive den

som selvstændig trykt reproduktion opklæbet på karton. Det

samme skete bl.a. med reproduktioner af Schøsler-Peder-

sens malerier af det helt nye statsskoleskib DANMARK og

ØKs skoleskib den femmastede bark KØBENHAVN, som

på uforklarlig vis var forsvundet i Sydatlanten i december

1928 på en rejse i ballast fra Brasilien til Australien. Andre

oplagte motiver var Gustaf Eriksons og Rydbergstiftelsens

store kornsejlere fra Ålandsøerne, som af og til gennem-

sejlede Landts lodsdistrikt eller ankrede op på reden for at

komme på Burmeister og Wains værft, inden en lang rejse

til Australien. Gennem de næste 40 år, hvor ”Vikingen” og

”Jul paa Havet” udkom, var Frants Landt fast repræsenteret,

og kun få udgaver af julehæftet savnede malerier af ham.

I årenes løb blev det til flere end 50 numre af ”Vikingen”,

der havde Landt-malerier på forsiden. De må have været på

efternavn d’herrer Bærentzen og Landt, for ved præsentatio-

nen af Landt i ”Vikingens” februarnummer 1935 bliver han

kaldt Frederik. Ved tidligere gengivelser af hans billeder i

bladet er han konsekvent benævnt Lods Landt.

Kongerejsen til Færøerne og Island

I 1935 forberedte kongehuset en rejse med det nye kon-

geskib DANNEBROG til Færøerne og Island. Det var en

tradition, at en marinemaler blev indbudt til at deltage på

disse togter for at fastholde nogle af rejsens tildragelser på

lærred. Da fregatten JYLLAND i sommeren 1874 bragte

kong Christian IX til Island for at deltage i Tusindårsfesten,

havde marinemaleren C. F. Sørensen (1818-1879) været den

udvalgte ledsager. Ved Kong Frederik VIII’s besøg på Island

i 1907 var Vilhelm Arnesen med som maler. Rejsen skete

da med ØKs dampskib BIRMA, som i samme anledning

var blevet omapteret til sin nye værdighed som midlertidigt

kongeskib. Skibet ledsagedes af damperen ATLANTA med

maleren, honoratiores og rigsdagsmedlemmer og en eskorte

af marinens krydsere HEKLA og GEYSIR, som var passen-

de skibsnavne til en sådan Islandsfærd. Under opholdet på

Island og Færøerne indgik tillige henholdsvis inspektions-

skibene ISLANDS FALK og BESKYTTEREN. Allerede

inden turen var VilhelmArnesen fortrolig med leverancer til

kongehusets medlemmer. Han havde tidligere solgt billeder

til Dronning Alexandra af England og Kejserinde Dagmar

af Rusland. Som ung havde Arnesen på et af marinens skibe

sejlet sammen med Prins Carl, som han var blevet gode ven-

ner med, og måske netop derfor var han blevet udvalgt til at

male prinsens afsejling fra København som Kong Haakon af

Norge 24. november 1905 med det gamle kongeskib DAN-

NEBROG (1879-1931) ledsaget af panserskibet OLFERT

FISCHER og krydseren GEYSIR.

På kongeparret Christian X og Dronning Alexandrines

rejser til de nordatlantiske besiddelser i 1921 og 1926 havde

Chr. Benjamin Olsen været med som marinemaler. Det hav-

de været oplagt at benytte Benjamin Olsen også på togtet i

1936. Flere af hans billeder fra de foregående togter havde

allerede deres pladser i stuer og sale på Amalienborg. Chr.

Benjamin Olsen var imidlertid død i 1935, så pladsen som

kongelig marinemaler var ledig.

I Ekstra Bladets spalter var man i foråret 1936 begyndt

at spekulere på, hvem der nu skulle attacheres som kongelig

marinemaler. Her så Fr. Landt sin store chance, så han skrev

en personlig ansøgning, som han stilede og sendte direkte

til Kong Christian X. I en bredere offentlighed var Landt

bl.a. kendt fra sine maritime blyantstegninger i Berlingske

Tidende samt reportager fra kapsejladser på Øresund, hvil-

ket naturligvis ikke var en tilstrækkelig kvalifikation, men

brevet til majestæten havnede hos de myndigheder, der skul-

le afgøre, om lodsen Fr. Landt trods manglende akademisk

skoling kunne godkendes som officiel maler og dermed at-

tacheres togtet.

Kongen havde i hvert fald ikke sat sig imod det, og god-

kendelsen gik igennem, men ikke uden at det derefter gav

anledning til en del mukken i de mere akademisk uddanne-

de malerkredse. Selv efter at beslutningen var truffet, holdt

spekulationerne i Ekstra Bladet ikke op, og dagligt bragtes

nye navne i forslag.

”Så en dag ringede jeg op til redaktio-

nen og sagde, at de skulle standse dette gætværk, for det

var afgjort, at jeg skulle med!”

Næste dag mødte Ekstra

Bladets journalist og fotograf op i Alma og Frants Landts

hjem i Solvænget.