Sjæklen

TJALFE, hvor Landt udover at være andenstyrmand også

havde status som fiskerikyndig. TJALFE havde været taget

ud af den egentlige sejlads på Grønland i 1904 og havde væ-

ret oplagt i Trangraven, indtil det efter nogle år igen fik grøn-

landsk vand under kølen, idet skibet i to år fungerede som

baseskib for fiskeriinspektionen i grønlandske farvande. For

Fr. Landt blev det et langt fravær fra Alma hjemme på Bogø.

Hjemme igen blev det til en hyre som styrmand på den

tomastede bramsejlsskonnert SLESVIG af Svendborg. Her

om bord blev det til et langt ufrivilligt vinterophold, mens

skibet lå fastfrosset i isen ud for Vinga fyr ved indsejlingen

til Gøteborg. En bevaret skitsebog fra dette ophold i isen vi-

ser, at den unge styrmand dyrkede sine talenter for at tegne.

Selv fremhævede Landt, når der siden hen blev spurgt

til begyndelsen af hans karriere som maler, en begivenhed,

som havde fundet sted under et anløb af London. Her havde

skibet haft besøg af en hurtigtegner – en dansk tegner som

levede af at tegne de skibe og søfolk, som anløb dokkerne,

og sælge tegningerne til besætningerne. Tegneren solgte for

nogle få shilling en cigarkasse fyldt med pastelfarver til Fr.

Landt og gav ham samtidig nogle tips om marinemaleriets

grundlæggende teknikker.

Det varede dog nogle år, inden

cigarkassens indhold for alvor kom i brug.

Den lange indefrysning med SLESVIG, mens Alma

gik hjemme på navigationsskolen med mange unge styr-

mandselever, fik også Landt til at tænke i andre retninger.

Måske var det forbindelsen til den gamle ven, lods Larsen

hjemme i Nysted, der bragte tankerne i retning af lodseriet

i København, hvor Larsens nevø Anders Vilhelm Larsen

(1868-1960) allerede var ansat. I hvert fald blev der rettet

en henvendelse om optagelse som lodsaspirant ved Køben-

havns Lodseri.

Fr. Landt fik den besked, at han kunne komme i betragt-

ning, såfremt han kunne fremvise et gyldigt styrmandspa-

tent. Det var ikke tilstrækkeligt, at have gode eksamenspa-

pirer fra navigationsskolen. For at opfylde betingelserne i

sønæringsloven krævedes også en lovmæssig fastsat farttid,

som Landt ikke kunne dokumentere med sin søfartsbog.

Selv forhyringen som styrmand på SLESVIG havde

krævet en særlig tilladelse, men skipperen på skibet havde

været godt tilfreds og anbefalede over for Indenrigsministe-

riet, at hans styrmand kunne få dispensation fra § 11a i sø-

næringsloven af 25. marts 1892. 28. februar 1908 lå Landts

ærbødige ansøgning i ministeriet sammen med hans søfarts-

bog og 11 skriftlige bilag.

”Undertegnede ansøger om dispensation fra de i sønæ-

ringsloven foreskrevne fartbetingelser, således at der kan

udstedes mig styrmandspatent. Jeg har fået tilladelse til at

sejle som styrmand med skonnert SLESVIG. Har sejlet med

den, til den blev indefrossen og vedlægger anbefaling derfra.

Jeg søger som lodsaspirant, og det er mig lovet at komme i

Frants Georg Carl Landt 1885-1975