Sjæklen

en hyre som skibsdreng. Frants mønstrede om bord ugen ef-

ter, han var blevet konfirmeret. Det blev til et halvt års tid

med skipper Hansen, men da skonnerten skulle lægges op

for vinteren, måtte skibsdrengen tilbage til hjemmet i Nysted.

På sin søns vegne sendte Christian Landt nu en ansøg-

ning om hyre til krydstoldinspektoratet, og 21. februar 1900

var der gevinst:

”Du antages herved som skibsdreng ved

krydstoldvæsenet fra torsdag den 1ste marts dette år at reg-

ne, hvilken nævnte dato du herved beordres at melde dig i

Odense til krydstoldassistent Aasberg for at forrette tjeneste

i krydsfartøj no. 10. Når du rejser på billigste måde ville

dine rejseudgifter fra Nysted til Odense blive dig godtgjorte

af ovennævnte krydstoldassistent.”

En tjeneste som skibsdreng i en toldkrydser indebar

også, at man skulle lave mad til den øvrige besætning om

bord. Det var ikke lige efter Frants’ hoved, men han lærte

det hurtigt efter anvisninger fra en af matroserne. Skønt lus-

singerne sad løst hos kaptajnen, stod skibsdrengen sig godt

med ham og avancerede i titlerne i de to år, han gjorde tje-

neste i krydstoldvæsenet.

Efter at have fået sine ”søben” i hjemlige farvande, var

det fjernere himmelstrøg som kaldte, nemlig en hyre i 1904

på Den Kongelige Grønlandske Handels gamle bark CE-

RES, og dermed var grundlagt en kærlighed til både Grøn-

land og de gamle træskibe, som besejlede landet. Det var en

kærlighed, som Landt aldrig gav slip på igen, og nærmest

utallige blev de billeder, som siden skulle få netop disse

sejlskibe fra grønlandsfarten som motiv i malerens senere

produktion. Foreløbig var det karrieren til søs det gjaldt.

Styrmandseksamen

Vinteren 1906-07 var Fr. Landt optaget på Bogø Naviga-

tionsskole for at erhverve styrmandseksamen. Skolen var da

ledet af forstanderen H. P. Hjelm, der som en af sine dygtige

lærere havde ansat Rasmus Antoni Landt, som efter sin af-

sked fra skolen i 1910 bl.a. var bestyrer af øens telefon, post

og telegraf samt leder af søassurancen.

Det kan være nærliggende at antage, at eleven Frants og

navigationslæreren var beslægtede, men det var ikke tilfæl-

det. Faktisk hed Antoni egentlig Rasmussen til efternavn,

men han skrev sig altid under med Landt og var kun kendt

under dette navn. Antoni Landt var skræddersøn fra Svend-

borg, hvor han var født 1850. Han var enkemand, da Frants

Landt frekventerede skolen.

Det er blevet sagt, at mange unge navigatører strander på

et ”velformet skær”, mens de går på navigationsskolen, og

det slap Fr. Landt heller ikke for. Heldigt nok var det, at der

ikke var nære familiebånd til navigationslæreren, for Frants

forelskede sig uhjælpeligt i hans 16-årige datter Alma. Hun

nåede lige at fylde 17 år, inden Frants i maj 1907 bestod sin

styrmandseksamen.

Alma var den mellemste af Antoni Landts fem døtre, og

så var der sønnerne Aage og Erik. To af Antonis døtre var

døbt med navnet Alma. De havde fået navnet efter deres mor

Alma Pasbjerg, der var født som præstedatter i Vestervig i

Thy, men var kommet til Bogø i 1874, da faderen havde

fået fast embede der, hvor han tidligere havde været hjælpe-

præst. Alma Pasbjerg var død i barselseng 1894 halvanden

time efter at have født en datter, som fik navnet Alma Rig-

mor. Som voksen brugte hun navnet Rigmor.

For den nyforlovede Frants Landt fulgte nu togter til

Grønland i Den Kongelige Grønlandske Handels gamle brig

Alma og Fr. Landt. Det unge pars forlovelsesbillede fra fotografen

i Stubbekøbing. Privateje.