Sjæklen

at sætte sin karriere til søs på stand by, mens krigen til søs

rasede med daglige efterretninger om torpederede og mi-

neramte skibe og mange dræbte søfolk

. ”Det blev forklaret

min moder, at et sådant skib slet ikke kom ind i de farlige

krigszoner, men sejlede op langs norskekysten til Bergen

og så vestover til Amerika. Hun lod sig berolige, og jeg tog

til Nyborg”,

fortæller Kiil i nogle utrykte erindringer, som

hans datter venligst har stillet til rådighed for denne artikel.

Da Christian Kiil i begyndelsen af marts rejste tværs

over Fyn, havde han i toget truffet tre af sine kommende

skibskammerater. Det var Victor fra Varde, Holger fra Es-

bjerg og Ejnar fra Viborg. De fire skulle komme til at dele

skib og skæbne meget længere, end de havde forestillet sig.

USA trådte 5/4 1917 ind i krigen på de allieredes side, og

dette forhold skulle få vidtrækkende betydning for HOL-

THEs besætning.

”Så den 28/4 1917 vrimlede det med folk om bord. De

kom mange steder fra. Alle granvoksne fuldbefarne matro-

ser undtagen Hans fra Omø, der sammen med mig mønstrede

som letmatros. Vor hyre var 90 kroner om måneden. Matro-

sernes hyre var 120 kr. Der kunne tjenes mere i dampskibe,

men det havde de alle prøvet og skulle ikke nyde mere. Jeg

troede først, at det var af romantiske grunde. Senere gik det

op for mig, at det var arbejdet og tilværelsen i det hele taget”.

En besværlig krydsning

HOLTHEs dæksbesætning skulle bo i et dækshus lige bag

fokkemasten. Her var til styrbords og bagbords vagterne

indrettet to store lukaf med plads til 12 mand i hver. I to

mindre lukaf boede tømmermand og sejlmager, hver med

sin jungmand i underkøjen. Den almindelige dæksbesæt-

ning talte således 28 mand, hvoraf de fleste havde god sejl-

skibserfaring. For letmatroserne var det bare om at løbe ef-

ter de andre og gøre sig bekendt med sejl og braser og alt

det nye. Der var meget for den unge Kiil at lære på hans

første rejse med en bark, men han kom hurtigt efter det, for

”Jeg skal love for, at der blev lejlighed til at arbejde med

sejlføringen”.

HOLTHEs destination var byen Savannah i sydstaten

Georgia USA, hvor der skulle lastes oliekager hjem til fir-

maet i Odense. Det blev noget af en lang og sej tur tværs

over Atlanten, hvor man havde modvind og måtte krydse det

meste ad vejen. Ruten gik så nordlig, at man i første omgang

havde Halifax på Nova Scotia i Canada som mål.

Man var kun kommet et lille stykke ud i Atlanterhavet,

før der en tidlig morgen dukkede en ubåd op tæt ved ski-

Christian Peter Christiansen Kiil (1897-1983) måtte aftjene sin

værnepligt i marinen, inden han kunne komme på navigations-

skole i Aalborg. Han var i marinen sammen med sin gamle skibs-

kammerat Hans fra Omø og på navigationsskole med Ejnar fra

Viborg. Efter en kort tid, som styrmand på skonnerten MAGNUS

af Lemvig, fik Kiil en lang karriere i DFDS. Heraf som fører af H.

P. PRIOR fra skibet blev bygget i 1950 frem til sin pensionering i

1962. Privatfoto.