Sjæklen

Barkskibet HOLTHE

og Odense-rederiet Transatlantic

Af Benny Boysen

Fanø er bekendt som hjemsted for store jern- og stålbyggede

sejlskibe. Sådanne fartøjer fandtes dog også andre steder

i Danmark. Ét af disse steder var Odense, som blev hjem-

sted for rederiet Transatlantic, hvis skibe også havde folk

fra bl.a. Esbjerg og Fanø om bord. Odense-rederiet havde

udspring i korn- og foderstoffirmaet J. J. Larsen, der var

grundlagt i Faaborg 1860 og i 1903 fik afdelinger i Odense

og Nyborg. Grundlæggerens søn Jacob Marius Larsen fra

firmaets Odense-afdeling blev i 1916 initiativtager til opret-

telse af rederiaktieselskabet Transatlantic, hvis skibe under

1. Verdenskrig skulle sikre firmaets forsyning af foderstoffer

fra Amerika. Trods en flåde på seks store sejlskibe – heri-

blandt barken HOLTHE – kom det til at gå helt anderledes.

Indledning

Efter en tid som handelsfuldmægtig i Faaborgs store han-

delshus hos agent Peter F. Lagoni (1808-1894) bekendtgjor-

de skippersønnen Jørgen Joachim Larsen (1829-1888) 7/11

1860, at han havde etableret sig i gæstgiver Rasmussens

gård med en

”commissionsekspedition & inkassationsfor-

retning, som væsentlig vil omfatte køb og salg af kornvarer

og landets øvrige produkter”.

I mere end 100 år var firmaet

med stifterens navnetræk en stor og anerkendt virksomhed

med det meste af Fyn som kundekreds.

Trods en beskeden start kunne J. J. Larsen i 1871 flytte

sin virksomhed til den købmandsgård på Torvet i Faaborg,

som havde Magasingården i Strandgade og pakhuse ned

mod stranden.

Året efter fik han bygget sit eget skib, en

skonnertbrig, som blev opkaldt efter hans læremester

AGENT LAGONI. Skibet forblev firmaets ejendom i hele

Larsens levetid. J. J. Larsens første forsøg som skibsejer var

ellers faldet mindre heldigt ud, idet han i 1866 havde købt

sluppen CAROLINE fra Svendborg, og allerede året efter

var skibet forlist ved Læsø.

Frem til Larsens død i 1888 blev han medejer af flere

skibe i Faaborgs hjemmeflåde. Bl. a nævnes han som hoved-

reder for de tre skonnerter ELIEZER, MAGDALENE og

SYLPHIDEN, men noget større held som skibsreder kunne

han ikke notere sig, idet både MAGDALENE og SYLPHI-

DEN forliste i hans redertid.

Efter Larsens død førtes virksomheden videre af enken,

indtil sønnerne

Emil Magnus Larsen (1877-1924) og Ja-

cob Marius Larsen (1880-1931) kunne overtage og fortsætte

handelen, som ud over korn og foderstoffer også omfattede

kolonial en gros. Senere kom også broderen Carl Sophus

med.

Sønnerne var begge uddannet hjemme, men havde sup-

pleret deres uddannelse i Hamborg og England. J. M. Lar-

sen var netop i 1903 kommet tilbage fra Liverpool, da han

foreslog moderen og storebroderen at flytte korn og foder-

stofafdelingen til Odense. Det skete samme år, og der blev

bygget pakhus på havnen. Her opbyggedes i stort omfang en

gros handel med indenlandsk korn og import af udenlandske

foderstoffer.

En flåde af jernbarker

Odensefirmaet kom til at beskæftige en del skibstonnage for

at få hentet de oversøiske produkter herunder bl. a. olieka-

ger og majs fra USA, men også for med mindre skibe at få

distribueret produkterne indenlands.