52 / 196
Danske søfolk havde deres
officielle søfartsbog, hvori
alle forhyringer omhyggeligt
blev dokumenteret. Til højre
ses en søfartsbog for matros
Hans Jørgensen fra Fanø.
USA havde et anderledes
system, som måske gjorde til-
værelsen for rømningsmænd
lettere. Det var et certificat
der udstedtes for den enkelte
periode, hvori sømandens
karakter blev angivet, her
som god for letmatros Niels
C. Klaaborg. Ingen af de
to nævnte var dog på noget
tidspunkt rømningsmænd.
Klaaborg og Fiskeri- og
Søfartsmuseet.
syge Moder derhjemme, for hendes Skyld gjør det, at jeg
kan komme til at tjene og hjelpe hende, derfor forbarm Dem
over mig og giv mig min Søfartsbog, uden den kan jeg ingen
Ting udrette”.
56
ingeborg af odense var 1901 i Peru og lastede suk-
ker til australien. under opholdet i havn var der problemer
med en matros. skipperen håbede, ”
at slippe klar af ham
uden at afbetale ham. Han er ikke meget værd ombord, så
jeg vil foretrække at gå en mand mindre”
. matrosen blev ef-
terladt i byens fængsel. vel ankommen til melbourne havde
katajnen en del
besværligheder med mandskabet,
”
og des-
værre kan jeg ikke behandle dem efter dansk lov og ret”.
57
australien fortsatte med at drage søfolk til sig. i 1909
var det Prins valdemar af nordby, der blev deserteret
fra. kaptajnen meldte desertørerne til politiet, der udstedte
arrestordrer og beskrivelser på de otte mand. nogle dukkede
op, da de havde fået nok af eventyret og atter ville til søs,
men nu manglede søfartsbogen. et par blev året efter an-
holdt og bragt for retten, men løsladt, da de ikke havde lavet
andre ulovligheder.
58
tilbageholdte søfartsbøger blev sendt til udenrigsmi-
nisteriet og derfra til myndigheden på rømningsmandens
hjemsted. såfremt manden senere ønskede sin bog igen,
måtte han stå til regnskab for sin handling. det gjorde Chr.
borgland hos politimesteren i kerteminde, hvor han som
forklaring for rømningen bl.a. berettede om ”
den ikke altid
blide behandling”,
han havde været udsat for. Politimeste-
ren var meget forstående og tilføjede selv forklaringen ”
lidt
ungdommelig eventyrlyst”.
borgland fik sin søfartsbog og
dermed beviset for sit kendskab til erhvervet. men tidligere
rømningsmænd var ikke de første, der blev udtaget, når der
manglede søfolk. søfartsbogen skulle jo præsenteres, og
heraf fremgik, at ejermanden tidligere havde rømt.
59
søfartsbogen udgjorde bevis for nogle af de betingelser,
der krævedes for at kunne få papirer som styrmand. det
fandt Hans s. Haugaard ud af i 1903. efter at have gået et
50