Previous Page  48 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 196 Next Page
Page Background

var selvforskyldt, blev han blot strøget af mandskabslisten.

En dansk dreng blev indlagt på hospitalet i forkommen til-

stand; også han blev slettet. Tre mand, en svensker, en nord-

mand og en amerikaner ville ikke med mere, så de rømte fra

skibet. For at kunne fortsætte rejsen blev der påmønstret ni

mand. Også det var en broget samling bestående af briter og

svenskere samt en tysker, en græker og en inder.

42

EBBA af Odense var 1901 på vej fra en svensk trælast-

plads til Birkenhead. Mandskabet ville meget gerne anløbe

København for at kunne afmønstre. En årsag til at kaptaj-

nen ville undgå København var, at styrmanden havde givet

en letmatros en lussing på en så uheldig måde, at mandens

trommehinde var gået i stykker. Matroserne havde opfordret

letmatrosen til at klage til konsulen, men som det hed fra

kaptajnen:

”med ham kan jeg imidlertid nok klare sagen”,

derimod, hvis sagen blev fremstillet i København ”

vil den

selvfølgelig blive gjort meget værre end den er, og det kan

da let medføre en del ubehageligheder”

. Skibet anløb ikke

København, og der kom åbenbart ikke mere ud af den af-

fære.

43

Kaptajnen på Fanøs største skib COPLEY var en af de

hårdkogte skippere, der ikke gik af vejen for noget”.

En

gang skal han have slået rorsmanden i dækket med en koffil-

nagle, fordi han ikke havde givet roret i borde hurtigt nok, så

skibet ramte en kajmur i London.

44

På rejse fra Antwerpen

til Los Angeles og Portland (Oregon) i 1902-1903 notere-

des førstestyrmand flere gange i skibets logbog, fordi han

ifølge kaptajnen og flere vidner havde vist sig ude af stand

til at udføre de pligter, som hans stilling fordrede. Han blev

beskyldt for ikke at kunne huske selv de mindste ordrer og

viste dertil en komplet ulyst til at erhverve kendskab til og

interesse for skibet. Det syntes kaptajn på et tidspunkt gjor-

de det umuligt at lade ham fortsætte som førstestyrmand.

Posten blev overtaget af andenstyrmand, trediestyrmand

blev andenstyrmand, mens førstestyrmand blev degraderet

til trediestyrmand. Det ville han ikke finde sig i, så han næg-

tede at underskrive logbogen og ville heller ikke arbejde.

Ved ankomsten til Portland blev sagen forelagt vicekonsu-

len, som efter at have hørt sagens parter bestemte, at enten

skulle styrmanden acceptere sin degradering eller lade sig

afmønstre. Han valgte det sidste og blev efterladt på egen

regning. Styrmanden skrev til Udenrigsministeriet i Køben-

havn og berettede om de udskældninger, fornærmelser og

krænkende ord, som kaptajnen havde anvendt. Vendinger

som: ”

gammel nathue, idiot, døgenigt, svinehund, gamle

torsk og deslige

udstødtes i vrede for at kue hans under-

ordnede. Styrmanden havde selv været fører af store skibe,

og kendte udmærket en skibsførers opgaver. Han ønskede

at forfølge sagen ved i det mindste få slæbt skipperen for

retten. Udenrigsministeriet kunne ikke hjælpe, men Dansk

Navigatørforening trådte ind som støtte for styrmanden

og krævede en nærmere undersøgelse, for

den behandling

nævnte styrmand har været genstand for, har næppe noget

sidestykke.

Rederiet blev stævnet, og der blev givet mini-

steriel bistand til afholdelse af nye forhør, fordi mandska-

bets forklaringer i Portland kunne være påvirket af frygt for

skipperen. Tre af skibets besætning udtalte siden i Sø- og

Handelsretten,

at de anså styrmanden for en brugbar 1ste

styrmand.

Den bestyrende reder skrev i beretningen for ski-

bets VII rundrejse, at der ”

verserede en sag ved de danske

domstole”

. Der var god grund til bemærkningen, for rede-

riet blev dømt til at betale styrmandens udestående hyre på

925 kr. Rederiet ville ikke acceptere dette udfald og ankede

sagen, men endte alligevel med at indgå et forlig, hvor styr-

manden fik udbetalt 825 kr.

Rederiets omkostninger var herudover 974 kr. og 97 øre,

som blev fratrukket indtægterne for VIII rundrejse. Den

korresponderende reder meldte i samme regnskab, at hele

besætningen på nær to Fanø-drenge var rømt i San Fran-

cisco og Eureka. Siden havde der på samme rundrejse været

stor mandskabsflugt i Guyaquil og Taltal. Ved ankomsten til

Europa i 1907 opgav den pågældende kaptajn sejlskibsfar-

ten, og ved næste regnskabsaflæggelse kunne rederen no-

tere:

Jeg er meget tilfreds med forandringen af førerposten,

beklager kun, at ændringen ikke før er sket.

45

Landkending

Virkningen af spiritus kan tilskrives mange af de problemer,

der opstod, når skibets folk fik kontakt med det faste land.

FRANTZ SCHWALBE af Nordby anløb Lillejuleaften

46