Sjæklen

blive gjort bekendt med den skæbne, som venter dem, når de

kommer til et uvant klima”

Ingen dansk-vestindere er set

som mandskab på Jernalderens storsejlere.

I de store træskibes tid fra omkring 1850 havde danske

skibe almindeligvis start- og slutpunkt for rejserne i dansk

havn. Den nybyggede Vestindiefarer GERSON på 379 net-

to mønstrede januar 1852 17 danske mænd. 1854 var der

blandt mandskabet en nordmand, og året efter var der en

svensker med. 16 danske søfolk i København rejste 1855

som passagerer til London for at udgøre besætningen på

nyanskaffede GEORGE LAW af København på 260 Com-

mercelæster (520 netto). Skibets første rejse gik herefter til

San Francisco.

Helsingør havde flere store sejlskibe hjemskrevet i byen.

Skibene var normalt hjemme i vintermånederne, og når de

ved forårets komme skulle bemandes, var det med danske

søfolk. I 1864 var størsteparten af danske søfolk imidlertid

om bord i de udrustede krigsskibe. Helsingør-skibene skulle

alligevel ud at sejle, så nu blev der hyret svenske søfolk i

større omfang. Om bord på HELSINGØR på 253 Commer-

celæster (507 netto) var seks af skibets 16 mand svenske.

Lidt mere eksotisk var ESBERN SNARE af København på

381 brutto. Skibet kom aldrig til dansk havn, idet det blev

erhvervet 1869 i Siam og sejlede fast med ris fra Bangkok

til kinesiske havne. 1873 blev skibet afhændet i Shanghai.

Kaptajnen var dansk, besætningen bestod af en

Chief Of-

ficer

med et tysk klingende navn og en tømmermand med

navnet Jim, mens det øvrige mandskab bestod af 12 siame-

sere. Siamesernes mulighed for selv at finde en ny hyre i

Shanghai var begrænset, så kaptajnen udbetalte hver mand

en måneds ekstra hyre og lovede at arbejde på at skaffe dem

hyre på et siamesisk skib.

Den 1.189 brutto store petrole-

umstransporter NEPTUN af Kolding havde på første rejse i

1883 16 mand om bord, heraf to svenskere og to nordmænd,

mens resten var danske. Fra hjemstedet var kun en enkelt

mand foruden kaptajnen. Under ophold i Baltimore rømte

otte mand. Erstatningen bestod af folk fra Norge, Rusland

og Tyskland. Næste rejse august 1883 rømte seks mand, og

1884 rømte to ud af den blandede besætning på fem danske,

fem nordmænd, to finner, fire svenskere og en tysker.

DORIS BRODERSEN af St. Thomas på 679 brutto var

rigget som fregat og mønstrede september 1882 i London

en besætning på 15 mand, heraf to svenske, en finne og fem

med angivet fødested i Slesvig-Holsten. Rejsen gik til Bris-

bane, og her rømte ikke færre end fem mand. Da skibet blev

hjemskrevet i Nordby på Fanø i 1891 blev det nedrigget til

bark, hvorefter 13 mand sejlede skibet. Af dem var tre dan-

ske (heraf én fra Fanø), en finne, en russer, to svenskere, to

nordmænd, to tyskere, en brite og en hollænder.

En af de tidligste storsejlere fra Fanø var Sønderho-

barken GLAD på 417 bruttotons. Skibet blev overtaget i

Liverpool 1885, og papirer blev udarbejdet af den danske

konsul, der blandt andet udfærdigede bemandingslisten,

der indeholdt 13 mand: to danskere (heraf én fra Sønder-

ho), fire svenskere, seks nordmænd og en finne. Af disse

rømte finnen og en nordmand, da skibet anløb Galveston.

CORANNA af Nordby på 798 brutto mønstrede 15 mand,

før det i 1889 afsejlede fra Rotterdam. Heraf var ni dan-

ske (syv af dem fra Fanø), mens de øvrige var fra Holland,

Tyskland, Rusland, Norge, Finland og Sverige. Da skibet

1891 kom til Hamburg, måtte kaptajnen melde, at fire mand

var rømt undervejs og erstattet med nye folk.

CASMA

af Nordby afsejlede 1890 fra Hamburg mod vestkysten af

Sydamerika med en besætning på 13 mand, hvoraf alle var

danske og seks fra Fanø.

Nybyggede HERTHA af Kolding

skulle 1892 fra byggeværftet i Sunderland til Amsterdam for

at indtage last. I Sunderland kom det ikke på tale at hyre

mandskab, for ”

sågodt som enhver sømand er i Seamans

Union”

(fagforening). Der var heller ingen grund til at an-

sætte nogle. Turen til Amsterdam foregik efter bugserbåd,

og det absolut nødvendige mandskab var anskaffet af bug-

serselskabet.

Da HERTHA havde fået last om bord, blev

mandskab rekvireret hos kaptajn Klaaborgs gamle bekendt,

logivært Olsen i Hamburg, som skaffede en besætning be-

stående af seks danskere, fire tyskere, to svenskere, en hol-

lænder.

Ingen mand i besætningen kom fra hjembyen Kol-

ding. Klaaborg havde ved en tidligere lejlighed haft meget

dårlig erfaring med en koldingenser og i brev til sin hustru

fortalt, at han aldrig mere ville have et af sine bysbørn om-

bord på sit skib.