Sjæklen

ne få hyre med Fanø-skibe i langfart uden, at de unge søfolk

i forvejen havde opholdt sig i udenlandske havnebyer. Men

det hjalp ikke på forholdene.

Jack Tar, Dagoes, Dutchmen and Niggers

Det enkelte fartøj var ofte et microunivers af nationaliteter.

Det virker ret tilfældigt under hvilket flag, en sømand fik

sin næste hyre. Der findes ikke samlede tal på udenlandske

søfolk forhyret med de store danske sejlskibe. Mandskab

kom om bord efter det øjeblikkelige behov, hvadenten det

var som et helt nyt mandskab eller som afløsning for rømte,

syge eller omkomne folk. Den britiske sejlskibsflåde havde

i 1891 43.257 britter og 9.312 udlændinge om bord. I 1894

var tallene 35.825 britter og 9.668 udlændinge.

En britisk skibsfører fremsatte 1882 sine meget personli-

ge betragtninger om søfolk fra forskellige lande og områder.

Sine egne landsmænd kaldte han

Jack Tar

. Deres fællestræk

var, at de var en samling fordrukne slagsbrødre, der kun

havde egen interesse for øje. Betegnelsen

Dagoes

dækkede

grækere, italienere, maltesere og til dels

Manillamen.

Denne

gruppes fællestræk var, at de var farlige folk, der absolut

kun skulle forhyres, når det var helt umuligt at få andre folk.

Dutchmen,

var fællesbetegnelsen for sømænd fra Holland til

Østersøen og omfattede således også alle skandinaver. Fæl-

lestrækkene var her, at de tjente længe i skibene, var disci-

plinerede, spiste sundt og rigeligt, var renlige og velklædte

og – meget væsentligt – ædruelige.

Dutchmen

sparede pen-

ge sammen, og de talte foruden deres nationale sprog og

engelsk ofte også et tredie sprog som tysk eller fransk. Be-

tegnelsen

Niggers

dækkede hovedsageligt ædruelige, ærlige

søfolk fyldt med godt humør, men kun såfremt de udgjorde

alle mand i besætningen, blev de derimod blandet med briti-

ske søfolk, var der indbygget problemer.

Danmark bidrog

til den sidste gruppe, idet dansk-vestindere blev lokalt for-

hyret på skibe, der skulle til Storbritannien. Ved forhyrin-

gen modtog folkene et beskedent forskud til anskaffelse af

nødvendig beklædning. Ved ankomsten til Storbritannien

blev de sat tomhændede i land, snydt for hyre og ”

udsat for

nød og savn af alle slags. Det ville være en velgerning imod

disse for det meste tankeløse folk, om de i hjemmet kunne

Medlemsbevis fra NATIONAL AMALGATED SAILORS & FIRE-

MENS UNION OF GREAT BRITAIN & IRELAND fra 1890. Fag-

foreninger var ikke noget der blev aktuelt for Jernaldrens søfolk,

organisering kom fra dampskibenes mandskaber med de hyppige

havneanløb. Danske fyrbødere og matroser kunne ikke enes om

fælles organisering. Tilhører Ole Lisberg.