

Forhyring - mønstring
Ifølge Søloven havde enhver ret til at ernære sig ved at fare
som matros eller i en mere underordnet stilling med skibe
og både af enhver art og benævnelse.
Kaptajn H.J. Thomsen, ELSE af Sønderho, berettede, at
da skibet var anskaffet blev der påmønstret godt, uddannet
mandskab, der hver fik to måneders hyreforskud til indkøb
af tøj m.v.
5
Normalt var det lidt mere omstændeligt. En sø-
mand fik for det meste først hyre, når hans økonomi var helt
i bund, og han derfor havde behov for penge til betaling af
gæld og udrustning for den forestående rejse. For skipper og
reder var det risikabelt at give forskud. Når sømanden først
havde penge på lommen, var det jo ikke sikkert, at han fulgte
med skibet. Det blev normalt ordnet på den vis, at sømanden
udstedte en trækseddel, der først kom til udbetaling, når ski-
bet var sejlet. På den måde fik sømanden betalt sin gæld og
dækket sine umiddelbare udgifter, og samtidig havde rede-
riet sikkerhed for sine penge.
6
Matros Chr. Borgland opholdt
Hamburg med ”skoven” af sejlskibsmaster fra de mange sejlskibe der med kun kaptajnen ombord ventede på udgående fragt.
Postkort: Holger Munchaus Petersens samling.
36