Sjæklen

askee ikke just større end jeg nok tænker at kunde betale

den om nogen Tiid, eller ifald jeg skulde døe og mit Tøÿ

før

auctioneres, dets beløb da nok kunde betale det; Men jeg

har dog, for precautions skÿld, søgt at forsikre mig, ifald

Skib og alting skulle blive borte, eller jeg paa anden Maade

forulÿkkes, og værdien af det Gods jeg har ladet blive i Kiø-

benhavn eÿ skulle være stoer som min Gield, den dog skulde

blive betalt og jeg eÿ ansees for en Bedrager.”

At betale sin gæld er vigtigt for ens egen anseelse, men

for Winterfeldt var det tydeligvis også vigtigt for familiens

navn og for dem, som ville stå tilbage, hvis han selv skulle

gå bort. Winterfeldt kendte altså sit ansvar som overhovedet

for sin adelige familie og især for efterladte. For både Ager-

beck ogWinterfeldt gælder det dog, at det var deres anseelse

i samfundet, der var på spil. Selvopfattelsen og anseelsen i

samfundet går hånd i hånd.

Afslutning

Disse eksempler fra kildematerialet skal, som bemærket i

begyndelsen af artiklen, ikke bruges til at tegne et generelt

billede af søfolk i perioden, men give eksempler på, hvor-

dan de forskellige søfolk, med deres forskellige baggrunde

og forudsætninger giver udtryk for deres opfattelse af deres

omgivelser og af sig selv i egodokumenterne. Men dagbø-

gerne, brevene, selvbiografierne og erindringerne er også

kommentarer til forfatterens samtid. Om han indordner sig

eller kritisere samfundsnormer og tendenser, så giver be-

skrivelsen altid nogle informationer om miljøet – ganske

vist set igennem hans egne briller.

Egodokumenterne er naturligvis ikke skrevet for histo-

rikeres skyld, og således skal mange informationer findes

mellem linierne. Nogle ting, der ikke nødvendigvis står

ordret i teksten, kan alligevel udledes. Især hvad søfol-

kene lader fylde i deres tekster, fortæller noget om, hvem

de er, og hvad de særligt interesserer sig for: Arní Mag-

nusson beskriver nøje mange af de mennesker han møder,

men beretter sjældent om de skibe, han sejlede med. Ma-

trosen Niels Trosner derimod nævner ingen af de men-

nesker, han har mødt – og vi må antage, at det er en del,

siden han sejler på flere forskellige orlogsskibe under

Store Nordiske Krig. Til gengæld angiver han med slående

præcision, hvordan eskadrens skibe ligger i forhold til hin-

anden, hvor mange kanoner de hver især har, tabstal, både

på egen og fjendens side, og hvor mange syge besætnings-

medlemmer hvert skib har. Blot dette ene eksempel viser,

hvor forskellige de folk, vi samlet kalder søfolk, har været.

Gennem dette kildemateriale af egodokumenter kan vi få

historien fortalt af søfolkene selv. Det er farvede fortællin-

ger, men det er i de fleste tilfælde førstehåndsberetninger.

Portrættet af Tordenskjold, som stadig pryder tændstikæskerne i

dag. Søhelten, der blev kendt for sin dristighed og snilde mistede

livet i en duel som 30-årig. Inden da havde han nået at avancere

til Viceadmiral. Maleri af Balthasar Denner i 1719. Orlogsmuseet,

Nationalmuseet.