Sjæklen

de blive fri for den forhadte Skole, og drømte Dag og Nat om

Søelivet, som jeg ikke kiendte.”

Da Paludan endelig var blevet student, og hans far i mel-

lemtiden var død, tog han det store valg at blive søkadet og

siden officer. Hele beretningen om hans liv er bundet op på at

dette store og betydningsfulde valg blev taget. Om det hand-

ler om hans barndoms drømme eller senere om stoltheden

over at træde ind i officersstanden, havets fortræffeligheder

eller om de skrupler, der alligevel meldte sig, efter at han

havde trodset sin afdøde far, så viser de alle tilbage til beslut-

ningen om at læse på Søkadetakademiet. Hos Paludan frem-

står dette valg således som det vigtigste i hans liv og i høj

grad det, han byggede sin identitet og selvopfattelse op på.

Ganske modsat havde Paludans samtidige, matrosen

Niels Martin Nielsen, ikke de store problemer med at plan-

lægge sin fremtid:

”min Fader, selv Søemand, bestemte mig

til at følge sit Fodspor, hvortil jeg ogsaa fra min tidligste

Ungdom havde stor Lyst.”

I Nielsens erindringer, udgivet i 1831 fortæller han

spændende historier fra sit liv til søs, men han bruger ikke

spalteplads på at gøre sig tanker om de beslutninger, der er

gået forud for dette liv. Alt i alt lader det til, at Nielsen blev

sømand, fordi faren var det, og at erhvervet på gammeldags

manér gik i arv fra far til søn. Forholder det sig sådan, var

Nielsens identitet bygget op omkring familie og traditioner

frem for egne interesser og drømme, som det var tilfældet

hos Paludan. Mens Paludan fremstår som et individ, fordi

han havde ønsker og drømme, der gik imod familie traditio-

nen, var Nielsen en del af et kollektiv og refererede derfor i

højere grad til familiens interesser og holdninger samt tradi-

tionerne end til sig selv som enkeltperson.

Søhelten Tordenskjold, hvis døbenavn var Peter Wessel,

bidrager med et eksempel på, hvordan et individuelt ønske

kombineret med hårdt arbejde kunne skabe en karriere og

en identitet langt bort fra familiens traditioner. Gennem tre

år skrev han utrætteligt til Kong Frederik IV og anmodede

Søkadetakademiet havde fra 1728-88 til huse i den bygning der i dag er Østre Landsret i København. Nationalmuseet.