Sjæklen

ruug for 10 skilling.””

Han beretter om en stum kvinde, der

pludselig taler og forudsiger for Magnus Stenbuck, at han

skal tabe et slag mod danskerne. Ligeledes fortæller Tros-

ner om en pige, der vågner fra de døde og giver kongen en

besked, som kun han må høre. Trosners historier om gen-

færd og varsler har hele tiden en religiøs undertone, for det

er Gud, der tager kontakt til folk gennem de døde eller de

stumme. Trosners opfattelse af Gud var noget abstrakt, men

når historien bliver fortalt i en mere folkelig ramme, som

han kunne relatere til, blev den håndfast og konkret.

Religionen tager således mange forskellige former. Den

kunne også bruges i hverdagen til trøst og opmuntring i

hårde tider. Historierne fra Bibelen om Guds folk, der blev

testet og måtte så grueligt meget igennem, blev brugt som

ikoner for almindelige mennesker. Karakterer og hele beret-

ninger fra Bibelen blev set som prototyper og som prøvelser,

der allerede var gennemlevet og historier, der allerede var

fortalt. Tanken om, at de strabadser, man kunne støde på,

allerede var gennemlevet af andre, skabte håb for folk, for

det var ikke tilfældige, der havde klaret sig igennem prøvel-

serne. Det var Bibelens helte. Disse kaldes arktyper. Hos sø-

folkene finder vi flere eksempler på, at de sidestillede deres

egne oplevelser med Bibelens fortællinger.

Skibskirurgen fra slutningen af 1600-tallet, Cortemünde

beretter således om et sygdomsudbrud på skibet. 12 mand

døde og skulle begraves

: ”...blev begravet under alle cere-

monier på en herværende ø, Golgatha.”

Øen Golgatha findes

imidlertid ikke på nogen samtidige kort. Golgatha er højest

sandsynligt noget, Cortemünde selv har døbt øen, fordi den

symboliserer alt, hvad bakken, hvor Jesus blev korsfæstet,

repræsenterer: sorg, fortvivlelse, magtesløshed og opofrelse.

Cortemünde kan bidrage med endnu et eksempel på Bi-

belens prototyper, da han beskriver, hvordan skibet på grund

af ugunstig vind ikke kunne nå ind til havnen:

”...vi indbildte

os, at det vilde gå os som israelitterne, der så Kanaan men

ikke kom derind.”

Selvom israelitterne bliver udsat for lidt

af hvert i Bibelen

, var de alligevel Guds udvalgte folk, og

de klarede de prøvelser, Gud udsatte dem for. Dette har uden

tvivl noget at sige, når Cortemünde valgte at sammenligne

skibets situation med netop dette hårdt prøvede folks skæbne.

Søofficeren Diderik de Thurah skrev sine erindringer i

sine allersidste dage, og han gør det hen mod slutningen af

værket klart, at han nu kun venter på en ende på livet:

”Mæt af Dage og alt hvad denne Verden tilhører, længes

jeg nu efter, og ønsker Nat og Dag, med den gamle Simeon

at hjemfare i Fred, for at faa Deel udi den Glæde, som end-

nu er giemt for Guds Folk.”

Den gamle Simeon fik af Gud

lov at leve til at se frelseren, hvilket betød at han blev me-

get gammel

. Først da hans livsopgave var fuldbragt, kunne

han dø. de Thurah giver med sin beskrivelse her udtryk for,

hvordan han syntes, at hans egen livsopgave var udført, og

at han da roligt kunne lægge sig til hvile, men også og må-

ske endnu vigtigere, at det var Gud, der havde givet ham

denne livsopgave, og som det var tilfældet med Simeon, gi-

vet ham særlige betingelser for at udføre den.

Sømanden Harck Olufs’ historie er i sig selv noget an-

derledes end de øvrige sømænds, men hans bibelhenvisnin-

ger adskiller sig ikke så afgørende. Harck Olufs tilbragte

flere år som slave i Nordafrika og i sine erindringer fra 1747

beretter han om livet som privilegeret slave og betroet tjener

Diderich de Thurah i sit arbejdsværelse. Stikket er udført af illu-

stratoren Peter Cramer på de Thurahs egen bestilling og viser ham

i sin stilling som fabriksmester, som han bestred i årene 1734-58.

Det Kongelige Bibliotek.