Previous Page  27 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 27 / 196 Next Page
Page Background

for sin ejer og alle de spændende og mystiske ting, han kom

ud for under sit ophold. Efter nogle år blev Olufs frigivet og

kunne komme hjem til Danmark og fødeøen Amrum igen

14

.

Han beskriver i den forbindelse, hvordan han forestiller sig,

at hans far må have bekymret sig, og sammenligner ham med

den bibelske Jakob. Jakob fik 12 sønner og må have kendt til

faderskabets glæder og sorger. Især da den yngste søn, Ben-

jamin blev solgt af sine brødre, må Jakob have haft følelser

meget lig Harck Olufs fars under sønnens slaveophold

15

.

Disse arketyper fortæller ikke kun om søfolk med gode

bibelkundskaber, men også om, hvordan søfolkene benyt-

tede dette indgående kendskab til bibelske historier til at

forlige sig med deres egen situation. Sammenligningerne

giver samtidigt indtryk af søfolkenes selvopfattelse, for de

sammenligner stedse deres situationer med heltene fra Bi-

belen, som Gud anså for gode og dydige kristne, som Han

derfor holdt hånden over.

Individuelle valg

For hver af søfolkene i dette kildemateriale, lige som det er

gældende for de fleste menneske både nu og dengang, har

der været store valg at træffe og vigtige overgange i livet.

Disse valg og overgange er individuelle for hver især, men

altid noget, der har betydet tilstrækkeligt til, at det er kom-

met med i deres respektive egodokumenter.

Kommandør Jens Jacob Paludan ser i sine erindringer

fra 1841 tilbage på et langt liv til søs. Erindringerne deles

tydeligt op i et før livet til søs og et efter. Fra barnsben har

Paludan været tiltrukket af havet. Det er i hvert fald, hvad

han selv giver udtryk for i den noget retrospektive beretning

om barndommen. Paludans far ønskede, at Paludan skulle

tage en studentereksamen, men det havde Paludan ikke lyst

til:

”Jeg havde stor Lyst til at fare til Søes og bad derom,

men min Fader nægtede mig det med de Ord: ”Du skal være

Student, og dermed Basta!” og jeg græd, fordi jeg ikke kun-

Harck Olufs deler med sin tid som slave skæbne med mange europæiske søfolk. Her er det et fransk skib, der bliver angrebet af kapere fra

barbareskstaterne Algier, Marokko, Tunis og Tripoli. Det var dog sjældent, at de tilfangetagne sømænd vendte hjem igen, som Olufs gjorde

det. Olie på egetræspanel, Aert Anthonisz, National Maritime Museum, Greenwich, London.

25