Sjæklen

om at komme på Søkadetakademiet for at blive søofficer

Wessels familiebaggrund var ikke til en plads på hverken

hærens eller flådens officersskole, og de mange breve for-

tæller om en vedholdende ung mand, der ikke satte sit lys

under en skæppe. Men det fortæller også om en mand, der

havde taget et valg, der absolut ikke fulgte hverken traditio-

ner eller anden vanetænkning. Brevene til kongen kan der-

med bidrage med et indtryk af Wessel som vedholdende og

engageret; men de vidner også om, hvordan han har opfattet

sig selv: han har ikke stået tilbage for folk, der var af finere

familie end ham selv, og han har betragtet sig selv som li-

geså kvalificeret som søofficer som de selvskrevne adelige.

Han har været bevidst om sine evner og sat disse højere end

en tilfældig familiebaggrund.

Blot fordi man var selvskrevet til en plads på Søka-

detakademiet, var det ikke sikkert, at der ikke var et stort

ansvar forbundet med de valg, der blev taget. Søofficeren

Jørgen Winterfeldt var ikke blot adelig, men efter sin fars

tidlige død, var Winterfeldt nu eneste søn, førstearving og

den, som hele familiens ære afhang af. I sin almanak fra

perioden 1753-1770 gør han sig tanker om det ansvar, han

har for at bevare familiens gode navn og rygte

. Winterfeldt

var udmærket bevidst om sit ansvar både som adelsmand og

officer, hvilket skal uddybes i et senere afsnit.

Fra barn til voksen – et nyt kapitel

Den mest markante overgang i livet er typisk den fra barn

til voksen. Udover at denne overgang får en rent praktisk og

juridisk funktion fra 1736, hvor konfirmationen bliver på-

budt ved lov, har overgangen en helt særlig betydning for det

unge menneske, der træder ind i et nyt kapitel af sit liv. Det

er denne personlige oplevelse af skiftet i livet, der kan findes

indikationer på i egodokumenterne. Om vedkommende bag

egodokumentet gør nøje rede for et stort skift i sit liv, eller

om en forventelig beretning helt udebliver, fortæller det om

en individuel opfattelse af vigtigheden af denne begivenhed.

Søofficeren Tobias Wiegandt bidrager med et eksempel

på, at overgangen fra barn til voksen ikke behøver at være al-

dersmæssigt betinget eller foregå ceremonielt. I hans dagbog

fra perioden 1710-1758 er der i begyndelsen gjort nogle kor-

tere optegnelser om hans og hans søskendes fødsler, farens

død med videre. Men da han første gang kom ud at sejle be-

gynder optegnelserne for alvor, og han beskrev alt, hvad han

så og oplevede med en sådan energi, at der ingen tvivl kan

være om, at han var havnet i sit rette element

. Denne over-

gang må, som hos den tidligere nævnte søofficer Jens Jacob

Paludan, have været den største og vigtigste i Wiegandts liv.

I forbindelse med en radikal ændring i et menneskes liv, det

være sig nyt arbejde, ny omgangskreds eller ny titel, vil omgi-

velserne begynde at behandle vedkommende anderledes. Der

vil blandt andet blive stillet nye krav om ansvar og formåen,

og omgivelsernes ændrede opfattelse af vedkommende vil

ikke kunne undgå at påvirke hans opfattelse af sig selv.

Paludans erindringer indeholder et eksempel på, at over-

gangen fra barn til voksen kan være ceremoniel frem for

betinget af en hændelse, som det gjaldt for Paludan selv og

også Wiegandt. Paludans bror kom i tømmerlære umiddel-

bart efter sin konfirmation. Blot at konfirmationen er nævnt,

vidner om dens vigtighed, for Paludans egen konfirmation

er udeladt. Desuden giver Paludan udtryk for nødvendighe-

den af, at broren var konfirmeret, før han kom i lære og i

den forbindelse også flyttede ind hos sin mester og dennes

kone. Overgangen fra barn til voksen blev her markeret ved

en ceremoni, som har været skelsættende for Paludans bror,

der efter sin konfirmation, flyttede hjemmefra og for alvor

skulle ud og stå på egne ben

Konfirmationen nævnes også hos bondeskipperen Søren

Rasch i begyndelsen af 1800-tallet som overgangen fra barn

til voksen. Som alle andre unge mænd fra egnen omkring

Ho gik han og hans familie og ventede på, at han blev kon-

firmeret, så han kunne komme ud at sejle

. Hvorvidt denne

konfirmation har været af juridisk betydning, eller om det

handlede om at sikre sig den unge mands frelse, hvis han

satte sit liv til på havet, fremgår ikke af Raschs erindringer.

Sikkert er det dog, at overgangen fra barn på land til den

voksne mand, der må tage med de andre ud at sejle, har væ-

ret af stor vigtighed for Rasch og sikkert også for de øvrige

drenge i Ho og omegn.

Overgangen fra barn til voksen markerer samfundets

ændrede syn på et ungt menneske, der nu forventes at kunne