Sjæklen

begå sig i samfundet i henhold til såvel skrevne som uskrev-

ne regler. Fra kultur til kultur ændres de krav, som samfun-

det stiller til et voksent medlem, og også hvad der kan for-

ventes af et barn. Men ligegyldig hvad der forventes af det

menneske, der nyligt er trådt ind i det voksne liv, vil han

eller hun ændre sin selvopfattelse i takt med, at kravene fra

samfundet forsøges mødt. Ud fra en sammenligning af ego-

dokumenterne fremgår det, at sømændene i de retrospektive

tekster som erindringer og selvbiografier i højere grad er

bevidste om overgangen fra barn til voksen, og hvornår og

hvordan den fandt sted, end søfolkene er i de mere spontane

tekster som breve og dagbøger.

Samfundet

Det samfund, et menneske er født ind i, gebærder sig i og

dagligt må forholde sig til, har i sagens natur en del at sige,

når der tales om identitet, selvopfattelse og verdenssyn. Især

når det drejer sig om idealer, som samfundets medlemmer

må forsøge at leve op til, selv fortolke eller kritisk forkaste.

Da skibskirurgen Cortemünde i 1670’erne oplevede et ekso-

tisk og fremmed folk på Java, kunne han ikke andet end at

måle dem i forhold til de idealer, han havde med hjemmefra:

”...størstedelen er besat af horedjævlen; de klæder sig

næsten som mændene...”

Lidt senere lader det dog til, at

der er formildende omstændigheder:

”Kvinderne er ellers

meget virksomme, hvad angår alslags håndarbejde, som

sømmer sig for kvindekønnet.”

Diderik de Thurah fandt det værdifuldt for det danske

samfund at kunne tilegne sig viden om mænd og kvinders

bestemmelser. Mellem de mange bøger han oversatte fra en-

gelsk i de senere år af sit liv, findes

”Herremandens Kald”

”Fruentimmerets Kald”

. de Thurah giver i sine erin-

dringer fra 1784 tydeligt udtryk for vigtigheden af disse to

værker. Diderik de Thurah var temmelig konservativ og var

yderst kritisk overfor de oplysningstanker, der blev realise-

ret under Struensees korte mellemkomst i 1770’erne

. Det

er ikke sikkert, at de Thurahs opfattelse af vigtigheden af,

at kønnene kendte deres respektive pladser i samfundet, var

delt af alle i hans samtid, men de Thurahs fremhævelse af

disse to værker og vigtigheden af budskabet, de indeholder,

vidner i hvert fald om hans eget syn på sund lekture for sam-

fundet, og om hvilke værdier han satte højt.

Et andet eksempel på samfundets idealer findes hos sø-

officeren Christian Lerche, der i sin selvbiografi fra 1786

beskriver en gammel frue, der var ham bekendt. Lerches

idealer var måske ikke så anderledes end Cortemündes og

de Thurahs, men der er lagt fokus et ganske andet sted:

”…en meget respectabel gammel Frue, der sad i stor

Velstand med en talriig Familie alle i Agt og Ære; der leve

mange af hendes Børne Børns Børn i god Anseelse og høye

Embeder.”

Stor velstand og en stor familie var, hvad der for

Diderich de Thurah var fabriksmester på Holmen fra 1738 og frem

til 1758. Efter 1758 brugte han sin tid på litterært arbejde, blandt

andet oversættelser. Forsvarets Bibliotek.