Sjæklen

sig tolv dage hos en boarding-master. opholdet inklude-

rede kost og logi. betaling for opholdet svarede præcist til

en måneds hyre. På grund af særlige omstændigheder ind-

logerede borgland sig kort tid efter på samme sted. denne

gang fik han hyre efter kun to dages ophold, betalingen for

begge ophold var den samme, en trækseddel lydende på en

måneds hyre.

normalt kom mandskabet fra forhyringsagenter eller

boarding-mastere. i danmark skulle forhyringsagenten

have en offentlig bevilling til sit arbejde, men da næsten

alle jernalderens skibe begyndte og afsluttede deres rejser

i udenlandsk havn, var det en lokal boarding-master, som

skipperen måtte henvende sig til, når skibet lå færdiglastet

og klar til afgang med et komplet mandskab som eneste ude-

stående. boarding-masteren stillede med det ønskede antal

folk, der i samlet flok gik til læge, og derefter til en dansk

konsul, hvor folkene blev skrevet på mandskabslisten med

oplysninger om skib, kaptajn, den forestående rejse, den en-

kelte sømands navn, alder, stilling, månedlig hyre, sø- og

lægdsrulle m.v. skipperen modtog så hver mands søfarts-

bog til opbevaring. Herefter udstedtes træksedler til boar-

ding-masteren, der så udbetalte overskydende difference til

sømanden. med penge på lommen kunne sømanden hilse på

nye skibskammerater og sige farvel til gamle. ud på natten,

eller tidligt om morgenen, gik kaptajn og boarding-master

en runde, hvor de samlede folkene sammen, førte dem til

havnen, hvor de med en færgebåd sejlede ud til det skib, der

skulle være ramme om deres tilværelse i op til et par år ud i

fremtiden. en forudbestilt bugserbåd ankom ved daggry, fik

trosse ombord og tog sejlskibet på slæb ud af f.eks. elben.

kort før Cuxhaven blev folkene vakt til live og sat i arbejde

med sætning af sejl. når skipperen meldte klar, blev bugser-

trosesn kastet los, og skibet fortsatte for egen kraft med et

mandskab, der nu skulle lære kollegaer, chefer og livsvilkår

at kende. sådan foregik det i både Hamburg og de øvrige

storhavne, der dannede udgangspunkter for skibenes rejser.

nybyggede laura blev april 1889 bugseret fra nord-

by til Hamburg for færdigudrustning, lastning o.s.v. mand-

skab var der ikke brug for til den rejse. først to måneder

senere blev der hyret ti mand til skibets forestående rejse til

GEORG SCHWALBE ankom 12. september 1898 til Rotterdam

med sædvanlig afmønstring af besætningen. 17. november afsej-

lede skibet mod Ostindien med en ladning stykgods. Fem dage

forinden havde kaptajn Pedersen hos de lokale Boardingmastere

Andreasen & Olsen forhyret et komplet mandskab. Alle havde

åbenbart levet på kredit og modtaget forskud af deres fremtidige

hyre og et par havde yderligere måttet stifte gæld, så de måtte

udstede trækseddel på op til 1½ måned af deres fremtige hyre.

Foto: Svendborg & Omegns Museum.