Sjæklen

Stillehavssiden af Mexico. Alle ti mand var danske, og fem

kom fra Fanø. Vel tilbage i Hamburg i juli 1890 afmønstre-

des alle. Skibet blev gjort klar til næste rejse mod Tahiti.

Igen bestod mandskabet af ti danske mænd, heraf fire fra

Fanø. Denne rejse endte juni 1891 i Hamburg, og da var

en mand rømt. Til skibets følgende rejser var det en mere

broget forsamling, der udgjorde skibets mandskab. I august

1895 blev der i Liverpool således mønstret en nordmand, en

tysker, to finner og en fra Demerara, mens de resterende fire

besætningsmedlemmer var danske. I 1897 bestod besætnin-

gen af syv danske – heraf én fra Fanø – mens de øvrige tre

var fra Norge, Tyskland og Holland.

På de fundne besæt-

ningslister ses ikke mange folk fra Ærø. Det var måske på

grund af sjældenheden, at skipperen på KRONPRINSESSE

LOUISE af Nordby i 1904 særligt nævnte anden styrman-

den, som kom fra Ærøskøbing, ”

og ser ud til at være en

dygtig mand”

Drenge

Drenge var sædvanligvis sønner af venner og bekendte, og

de kom ofte direkte hjemmefra for at blive ordentligt op-

lært i søfart. Niels Toftgaard Nielsen rejste i august 1894

til Hamburg sammen med sin broder, der var kaptajn på

Kolding-barken VEGA. Her om bord havde Niels sin før-

ste hyre som dreng på en rejse til Sydamerikas vestkyst og

videre. Efter de første dages søsyge fandt han sine søben

og klarede alt arbejde, der blev ham pålagt. Alle ombord

var flinke, undtagen anden styrmand, der havde løse hæn-

der, hvorfra der faldt en del lussinger til den unge mand. Da

kokken blev syg, var det Niels, der sammen med den anden

dreng stod for bespisningen. En opgave, der også løstes af

de to drenge, var tømning af lokumsspande, når skibet lå

i havn. VEGA`s rejse sluttede i Hamburg, og efter et kort

besøg i hjemmet rejste Niels atter afsted til den store hav-

neby. Hans kvalifikationer rakte nu til ungmand, men sådan

en tjans hang ikke på træerne, idet ungmænd normalt kom

fra en Boarding-Master. Niels fulgte sin broders råd og tog

endnu en rejse med VEGA som dreng. Kokken på denne

rejse havde problemer med spiritus. På trods af forholds-

regler fik han på rejsen med stort held opbygget adskillige

branderter, som medførte uheldige optrin. En dag truede han

med at skære halsen over på kaptajn og styrmand, mens han

holdt en barberkniv i hånden. Han blev overmandet og låst

inde på sit kammer, men taget til nåde, da han i ædru tilstand

lovede bod og bedring. Så snart VEGA kom i havn, fik kok-

ken atter fat i våde varer, blev vild, overmandet og låst inde

på kammeret for til sidst at blive overladt til det lokale politi.

Kaptajnen ville ikke have kokken om bord igen. I hans sted

blev forhyret en letmatros, mens Niels atter måtte fungere

som kok.

Drengen Jacob Dessau berettede 1892 i et brev til sin

bedstemoder om de første rosenrøde fire måneder om bord

på barken DANMARK af København. Efter afgang fra Car-

diff havde han været søsyg, men ellers var rejsen gået ret

livligt: ...”

vi har næsten hver aften musik, der er så en af

folkene der spiller, og vi andre danser så dertil, morskab må

der jo til, thi ellers bliver tiden jo for lang ombord”.

To Sønderhoninger rejste 1895 til Sunderland for at til-

træde tjeneste på barken CINGALESE af Nordby. Den ene

var hovmester og den anden dreng. Det var drengens onkel,

der førte skibet. Der var dog ingen nepotisme af den grund.

Drengen blev på hele rejsen udsat for første styrmandens

luner, der med flittig brug af ukvemsord og slag blandt andet

bestod i at gøre tilværelsen så sur som muligt for den unge

mand.

Den danske Sømandspræst i Hamburg gjorde 1906 i

Dansk Søfartstidende

opmærksom på de problemer, som

danske drenge havde med at skaffe sig hyre. Gammel dansk

praksis var, at drenge blev antaget gennem bekendtskab og

uden at kræve betaling for det, men i Tyskland var forældre

begyndt at betale 200 mark og nogle gange endnu mere for

at få deres dreng til søs. Den tyske praksis fandt vej til nor-

diske skippere

, ”således at ikke få af disse nu antager tyske

skibsdrenge, fordi der betales for dem”.

Flere store danske

sejlskibe blev set med en tysk dreng om bord, så problemet

var reelt.

Det var formentlig sådan en dreng, der fra Hamborg kom

ombord i EBBA af Odense i Hull 1898. Drengen fik ingen

hyre, men fandt sig hurtigt til rette og gjorde sig nyttig med

alt, hvad han havde med at gøre. Ved afslutningen af før-