102 / 196
i forhør af tyskerne. skipper elman jensen måtte gå under
jorden, og dermed var robert sCHou ude af billedet.
kokken blev løsladt og blev senere smuglet til england på
en kutter fra esbjerg.
aksel akselsen skulle have en ny makker til den næste
transport og henvendte sig til fiskeskipper Herluf aaen, der
også var fra strandby. Han havde kutteren fn 23 HennY,
og var allerede dybt involveret i illegale transporter over
kattegat. Han havde sejlet jøder og modstandsfolk til sve-
rige og sejlet våben den anden vej. nu blev han bedt om
også at sejle våben over nordsøen, og han sagde straks ja.
før afrejsen mødtes de to nordjyske fiskere med tolds-
trup i Ålborg, og på baggrund af de indhøstede erfaringer
aftalte de et særligt kodesprog. det var en række
”crack-
signaler”
, dvs. en række talkoder, som hver havde sin sær-
lige betydning. de kunne bruges, når der skulle sendes med-
delelse til england. På havet kunne fiskerne fortsat kun få
besked via hilsner fra bbC.
den 18. september modtog toldstrup et telegram fra
england med besked om den næste forsendelse. foruden
våben og ammunition skulle den bestå af tre frømænd og en
forbindelsesofficer. mødestedet var en velkendt fiskeplads
på sydøsthjørnet af østbank.
mødet og overførslen gik efter planen. de fire mand, der
alle var danskere, kom om bord sammen med godset. der-
efter fiskede kutterne nogle dage, men så blev det storm, og
kutterne måtte ligge underdrejet to-tre dage. HennY mi-
stede sit ankergrej og måtte med stort besvær have overført
nyt grej fra karl akselsen. nerverne blev tyndslidte,
og da klarsignalet fra bbC udeblev, var Herluf aaen på nip-
pet til at opgive det hele. da signalet fra bbC endelig kom,
begyndte HennYs maskine at strejke, så kutteren måtte
tages på slæb af makkeren.
19
trods de mange vanskeligheder nåede HennY og
karl akselsen sikkert til thyborøn og kom igennem
kontrollen uden problemer. aksel akselsen havde gjort sig
gode venner med to af de tyske vagtsoldater. de var begge
kommunister fra nürnberg og havde siddet i kz-lejr, og han
sørgede for at anløbe thyborøn, mens de var på vagt.
På grund af en razzia hos kontaktmanden i Ålborg var
der ingen til at tage imod kutterne i thyborøn, og frømæn-
dene og forbindelsesofficeren måtte tilbringe to meget lange
døgn gemt i kabelrummet og maskinrummet.
da de to skippere stadig ikke kunne få kontakt, tog de
sagen i egen hånd og lossede fangsten i thyborøn, hvorefter
de sejlede til løgstør. Her kom toldstrup til stede sammen
med en af sine betroede folk, kaptajnløjtnant Walter lons-
dale, som indtil for nylig havde været byleder i randers.
de fik de fire mand fra england smuglet fra borde, uden at
tyskerne opdagede det, og dagen efter blev godset overfør til
det lille fragtskib rigmor af skive, som blev ført af skip-
per kresten jensen fra lihme.
rigmor var en ældre dame, bygget i Wewelsfleth ved
elben i 1893 og udrustet med sejl og en lille kaffemølle af en
motor på kun 35 Hk.
20
det var ikke det første sted, tyskerne
ville lede, og her blev våben og ammunition gemt i en last
byg. i alt var der 54 maskinpistoler, 57.000 patroner, 80 Colt
pistoler med 3.600 patroner og 240 håndgranater. desuden
var der sprængstoffer, som frømændene skulle bruge til et at-
tentat mod tyske skibe i dansk havn. det skulle have foregået
ved langeline, men kom i stedet til at foregå i Århus Havn.
efter denne anden heldige operation følte aksel aksel-
sen, at jorden begyndte at brænde under ham, og på den
næste rejse fortsatte han til england og blev her resten af
krigen.
Hjemme måtte arbejdet nu reorganiseres, og toldstrup
overdrog det til lonsdale og den senere biskop i roskilde,
sognepræst Hans kvist-jensen i sdr. onsild ved randers.
lonsdale brugte dæknavnet
”Oscar Dahl”
, mens kvist
kaldte sig
”Jørgen Jensen”
. kvist var gift med datteren af
den tidligere fiskeriformand i esbjerg og havde således en
forbindelse til esbjerg-fiskerne.
gennem sin svigermor, der hed eline Christiansen, fik
han kontakt med fiskeskipper niels silkjær i esbjerg, der
havde kutteren e 94 anna kirstine. silkjær fik fat i
endnu en skipper, der ville være med, nemlig jens frich på e
516 vega. de to både var klar til at sejle 6/1 1945, og som
mødested blev der aftalt en position på outer silver Pit. det
varede dog længe, før operationen kunne gennemføres. det
blev et rigtigt grimt vintervejr med næsten konstant storm.
100