107 / 196
han.
”Hvis du lige vil vente et øjeblik, skal jeg rigge en 100
watts pære op til dig.”
Han begyndte at rigge den til, men
det var slet ikke nødvendigt. Nu ville officeren ikke se mere
i lasten, og det var det, Osvald havde håbet på.
26
Børge Winkel valgte en anden taktik. Han havde otte
tons våben og ammunition om bord foruden Lonsdale og
ventede med at gå i havn til hen i skumringen. Under krigen
måtte fiskerne ikke gå til eller fra havn, mens det var mørkt,
men han foretrak at tage en skideballe for at komme for sent
ind, og så få skibet kontrolleret i halvmørke.
Han mørklagde skibet ved at skrue alle sikringer ud og
erstatte dem med nogle gamle og overbrændte, hvorefter
han forklarede den tyske officer, at der var en fejl ved den
elektriske installation. Officeren måtte derfor nøjes med en
lommelygte, da han undersøgte skibet.
Tyskeren opdagede ikke de mange tons, KRISTIAN
WINKEL havde i lasten, men da han også ville undersøge
lugaret, var det ved at gå galt. Børge Winkel havde gemt
Lonsdale under den nederste køje i bagbord side og lagt tøj
over ham, men han var ikke dækket helt til. Den tyske of-
ficer lyste direkte på ham med sin lommelygte, men opda-
gede ham ikke.
Lonsdale lå med en pistol i hver hånd klar til at skyde
tyskeren. Han havde også givet Børge Winkel en pistol, men
Børge havde aldrig affyret sådan en kanon, som han sagde,
og valgte derfor en anden løsning. Han skar lommen af sin
kedeldragt, så han, uden at det kunne ses, kunne have en stor
skiftenøgle i hånden inde i kedeldragten. Da den tyske of-
ficer lyste på Lonsdale, stod Børge Winkel bagved ham, og
hvis han havde opdaget Lonsdale, havde han slået ham ned.
De havde aftalt, at hvis noget gik galt, skulle de sejle over
Thyborøn Kanal og over på Aggersiden, efterlade skibet og
forsøge at komme væk. Det var næppe lykkedes, hvis det
var kommet så vidt.
27
KRISTIAN WINKEL slap også gennem kontrollen, og
Kvist vidste godt, hvor hjælpen var kommet fra. Hans bøn
havde hjulpet.
”Den aften var man for alvor lettet og taknemmelig – og
følte sig lille; thi den stærkestes hånd havde vist sig,” skrev
han efter krigen.
28
Kispus med tyskerne
Osvald Olesen var kun lige kommet hjem, da han blev op-
søgt af havnemesteren, som sagde, at to tyske officerer ville
tale med ham. Var han blevet opdaget? Nej, tyskeren havde
hørt, at han næste dage skulle til Glyngøre for at losse sine
fisk, og nu ville de gerne have 15 soldater og nogle kasser
ammunition med til et forpostskib, der lå ved Lemvig Røn i
Nissum Bredning.
Osvald sagde ja, men betingede sig, at Oddesundbroen
skulle være oppe, når han kom, og at der ikke blev lagt hin-
dringer i vejen. Det lovede tyskerne, og næsten morgen sej-
lede GADUS og KRISTIANWINKEL af sted med 15 tyske
soldater. De blev sat af som aftalt, Oddesundbroen blev åb-
net i god tid, og uden problemer nåede de til Glyngøre, hvor
de lossede fisken hos Priess og Co.
Fisken blev betalt med 1,05 kroner pr. kilo, og da hele
fangsten var blevet vejet, havde KRISTIAN WINKEL fisk
for 10.000 kroner, mens GADUS havde fisk for knap så me-
get. De værdifulde våben lå i de agterste rum i lasten, og
L 253 KRISTIAN WINKEL tilhørte Børge Winkel, som kun var 26
år, da han i 1944 blev bedt om at sejle våben fra England. Han
havde kun haft kutteren siden 1943. Foto: Chr. Winkel Olesen.
105