gadus, der var mindre og ikke stak så dybt, nåede at ankre
op, men var derefter afhængig af hjælp udefra. fra skegnes
blev der sendt en redningsbåd ud, som tilkaldte en slæbebåd
fra boston. marY iversen blev trukket fri og fortsatte
selv mod grimsby, mens gadus blev taget på slæb.
de skulle gennem et minefelt, og da der skulle drejes
skarpt flere gange, gjorde bugserbåden slæbetrossen meget
kort. om bord på gadus blev trossen gjort fast til spillet,
og under normale omstændigheder havde det været en god
løsning.
denne gang duede det bare ikke. vejret var dårligt, og
slæbebåden sejlede alt for stærkt, hvilket var mere, end spil-
let kunne holde til. i et af de skarpe drej blev det revet løs,
hvorefter det knuste nedgangskappen til lugaret og kilede
sig fast mellem palstøtten og en af støtterne i siden. lyset
gik lyset ud, og vandet slog ind over dækket og løb ned i
lugaret. folkene dernede kom op i en fart, og osvald var
bange for, at de skulle blive ramt af spillet.
det hele endte dog godt, og de kom sikkert ind til
grimsby. senere måtte slæbebåden også ud at hente marY
iversen, som også løb tør for petroleum.
i grimsby lå der allerede langt over 100 danske kut-
tere, som var gået til england, fordi de frygtede, at tyskerne
skulle tage skibene. i de første dage var de internerede og
kajen spærret med pigtråd, men efter et par dages forløb fik
gadus dog lov at lande sine fisk. Hvert medlem af besæt-
ningen fik som forskud udbetalt 10 pund, der blev omsat i
tobak og kaffe, som var en mangelvare derhjemme.
30
kutteren blev repareret, og de kom hjem til danmark,
hvor osvald fik en grim overraskelse. fiskeri- og landbrugs-
ministeriet afkrævede ham en bøde på 5.000 kroner, fordi
han havde landet fisk i england. Han havde dermed over-
Osvald Olesen mistede sine borgerlige rettigheder som følge
af dette famøse bødekrav på 5000 kroner fra Landbrugs- og
Fiskeriministeriet og blev dermed afskåret fra licens til fiskeri på
England. Den 25. september 1945 trak ministeriet dog bødekravet
tilbage. Foto: Chr. Winkel Olesen.
gadus nåede ikke at få ny forsyning af petroleum,
men måtte klare sig med det, den havde. Harald iversen var
også nødt til at flygte, og gadus og marY iversen
fulgtes ad.
i de første dage fiskede de normalt, og da frihedsbud-
skabet kom, søgte de mod engelsk havn. de ville ind til
Humberen, men havde svært ved at finde vej. alle fyr var
slukkede, og der var intet til at lede dem på vej.
ud for skegnes løb gadus tør for petroleum og blev ta-
get på slæb, men kort efter løb marY iversen på grund.
107