Sjæklen

disse fjerne afkroge af landet, og snart begyndte borgerska-

bet at følge i kunsternes fodspor.

Det var imidlertid ikke alene lysten til at opdage lan-

dets afkroge, som lokkede borgerskabet ud fra byerne. En

generelt dårlig hygiejne med elendig kloakering (om over-

hovedet nogen) og tvivlsom drikkevandsforsyning gjorde li-

vet i byerne til en temmelig risikabel affære, hvor gentagne

epidemier medførte stor dødelighed blandt befolkningen.

Det havde man senest set under koleraepidemien i Køben-

havn i 1853, og selv om forholdene blev forbedret i løbet af

anden halvdel af 1800-tallet, herskede synspunkter om, at

man ikke mindst i sommervarmens stank blev syg af luften i

byerne. Da det samtidig blev fremført af lægevidenskaben,

at havbade var genvej til helbredelse og forebyggelse af al-

verdens sygdomme, fik borgerskabet dobbelt incitament til

at følge kunstnerne ud til flækkerne på kysten eller til de

havbade, som man allerede i 1800-tallets begyndelse havde

set skyde frem i Tyskland, og som nu også begyndte at opstå

i Danmark

I løbet af 1800-tallet blev det desuden stadig lettere at nå

frem til selv fjerne egne af landet, idet der – siden damperen

CALEDONIA som landets første dampskib blev sat i fart i

1819 – blev føjet rute på rute til et stadig mere fintmasket

net af dampskibsruter mellem de danske landsdele. På til-

svarende vis blev transporten over land lettet via det jern-

banenet, der efter åbningen af banen mellem København og

Roskilde i 1847 ligeledes bredte sig ud over landet i de føl-

gende årtier. Med den moderne dampteknologi kunne man

hurtigt bevæge sig fra hovedstad eller købstæder til fjernere

egne af landet, hvorfra den videre transport kunne besørges

med hestevogn

Endelig betød den begyndende industrialisering af Dan-

mark også en bedret økonomi, som efterhånden tillod blandt

andet fabrikanter, folk fra liberale erhverv og visse embeds-

mandsgrupper at holde ferie. I 1891 indførtes forbud mod

søndagsarbejde, hvilket førte til udvikling af kolonihavebe-

vægelsen, der særlig for arbejdere og håndværkere blev en

yndet rekreationsform. Vel var en søndag ikke ferie, men

man var på vej mod industrialiseringens opdeling af tilvæ-

relsen i arbejde og fritid, og det skulle få betydning i det næ-

ste århundrede. Foreløbig var det fortsat borgerskabet, som

havde mulighed for at nyde ferieprivilegiet, og det skete

blandt andet gennem udviklingen af en bade- og landligger-

kultur, hvis scene bl.a. blev henlagt til en række af de pletter,

som kunstnerne havde fundet langs de danske kyster

Badehoteller og strandvillaer

I det sydvestjyske område blev Fanø det sted, hvor turis-

men først spirede og slog rod. Allerede i 1851 etablerede

ditmarskeren Peter Duysen en søbadeanstalt ved færgelejet i

Nordby. Selv om forholdene var primitive, fik den nye bade-

anstalt så megen tilstrømning, at Duysen også kunne opføre

et badehotel i Nordby, hvor han kunne modtage gæsterne,

der efterhånden også søgte ud til Fanø Vesterstrand for at

bade fra den åbne strand. Den lokale læge, Jørgen Heinrich

Lorck, som virkede i Nordby fra 1853-1868, arbejdede også

for udviklingen af turisme på Fanø gennem en række artik-

ler i bl.a.

Hospitalstidende

om nordsøvandets særegne, store

saltholdighed, friskhed og helsebringende virkning. Det vir-

kede i forhold til fremmede turister, men de lokale faldt ikke

for denne snak. Søulke foretrak at være

på

og ikke

vandet,

men derfor kunne man jo godt investere i foretagendet. Det

skulle man snart se flere eksempler på.

Efter Duysens død i 1868 blev hotel og badeanstalt en

kort overgang ført videre af Duysens enke, som dog snart

afhændede aktiverne til skibsfører A.N. Ankersen. Han

byggede en ekstra fløj til hotellet og sørgede sammen med

yderligere et par skibsførere i 1873 også for forbedrede ba-

defaciliteter ved havnen i Nordby. I 1879 stod den samme

personkreds bag anlæggelsen af en badeanstalt med fire

vogne og en pavillon med restauration ved Vesterstrand.

Jernbanen var i 1874 ført frem til Esbjerg, og sejlbåden mel-

lem Esbjerg og Fanø erstattet af en lille dampfærge. Den

bedrede infrastruktur påvirkede optimismen, og planerne

var mange. Det helt store projekt kom dog først, da aktører

uden for Fanø blandede sig i udviklingen

I sommeren 1888 havde

Den Nordiske Industri-, Land-

brugs- og Kunstudstilling

trukket titusinder af udenlandske

gæster til København og omegn. Det åbnede driftige er-

hvervsfolks øjne for turismens muligheder og førte i januar

113